Social stress

Social stress opstår i sociale sammenhænge — ved konflikter, afvisning eller sociale krav.

Hvad er social stress?

Social stress er den belastning, der opstår i mødet med andre mennesker. Det kan være en konflikt, en svær samtale, frygten for afvisning, oplevelsen af at blive vurderet eller presset ved at skulle præstere socialt. For mennesket er det sociale ikke en bagatel — vi er dybt afhængige af at høre til, og derfor reagerer nervesystemet kraftigt på trusler mod vores plads i flokken.

Evolutionært har tilhør til en gruppe været afgørende for overlevelse. Det er en del af forklaringen på, at afvisning og udelukkelse kan udløse en lige så reel stressrespons som en fysisk fare. Kroppen skelner ikke skarpt mellem en ydre trussel og en social en — begge aktiverer det samme beredskab.

Hvad sker der biologisk?

Når vi oplever social stress, aktiveres kroppens alarmsystem. Amygdala registrerer den sociale trussel, og adrenalin og kortisol frigives. Pulsen stiger, man kan rødme, sveden bryder frem, maven knytter sig, og tankerne kører. Det er den samme fysiologi, der gør sig gældende ved anden akut stress.

Reaktionen kan komme både i selve situationen og i forventningen om den — alene tanken om en svær samtale kan sætte kroppen i beredskab. Det er forklaringen på, at social stress ofte fylder længe før og længe efter den konkrete begivenhed.

Social stress og nervesystemet

Hvor meget social stress påvirker os, hænger sammen med, hvor trygt vores nervesystem grundlæggende er indstillet. Tidligere erfaringer af tryghed eller utryghed i relationer former, hvor let det sociale alarmsystem udløses. For nogle er sociale situationer en let belastning, der hurtigt aftager; for andre udløser de et kraftigt og vedvarende beredskab.

Når social stress bliver vedvarende, kan den glide over i kronisk stress med de samme følger for krop og søvn. Vejen mod mere ro går ikke gennem at undgå det sociale, men gennem at give nervesystemet erfaringer af, at kontakt kan være tryg — ofte netop i trygge relationer.

Hos Peter Goldek i København K arbejder vi med, hvordan det sociale sætter sig i kroppen. For mange er det en lettelse at forstå, at deres reaktioner ikke er overdrevne, men nervesystemets måde at passe på et grundlæggende menneskeligt behov: at høre til. At forstå sine reaktioner på den måde gør det ofte lettere at møde dem med tålmodighed i stedet for selvkritik — og at huske, at behovet for at høre til er dybt menneskeligt.

Relaterede begreber

• Akut stress — den kortvarige reaktion, social stress ofte udløser.
• Kronisk stress — det, vedvarende social stress kan udvikle sig til.
• Amygdala — hjernens alarmcentral, der registrerer sociale trusler.
• Tilknytning og nervesystem — det, der former, hvor let det sociale alarmsystem udløses.
• Stress og kroppens alarmberedskab — det overordnede tema, social stress hører under.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er social stress?

Social stress er den belastning, der opstår i sociale sammenhænge — ved konflikter, afvisning, vurdering eller sociale krav. Nervesystemet reagerer på trusler mod vores plads i flokken.

Hvad sker der biologisk ved social stress?

Amygdala registrerer den sociale trussel, og adrenalin og kortisol frigives. Pulsen stiger, man kan rødme og svede, og tankerne kører — den samme fysiologi som ved anden akut stress.

Hvad hjælper ved social stress?

Det, der hjælper, er at give nervesystemet erfaringer af, at kontakt kan være tryg. Trygge relationer og kropslig ro virker dybere end at undgå det sociale.

Hvorfor reagerer kroppen så kraftigt på det sociale?

Fordi tilhør til en gruppe evolutionært har været afgørende for overlevelse. Derfor kan afvisning og udelukkelse udløse en lige så reel stressrespons som en fysisk fare.

Kan social stress komme før selve situationen?

Ja. Alene forventningen om en svær social situation kan sætte kroppen i beredskab. Derfor fylder social stress ofte både før og efter den konkrete begivenhed.

Er social stress det samme for alle?

Nej. Hvor kraftigt det sociale påvirker, afhænger af, hvor trygt nervesystemet grundlæggende er indstillet — formet af tidligere erfaringer i relationer.

Når det sociale fylder: Hvorfor får man uro i kroppen? ser nærmere på, hvad der sker, når nervesystemet slår alarm.