Social angst

Social angst er intens angst ved sociale situationer på grund af frygt for negativ vurdering.

Hvad er social angst?

Social angst er en vedvarende og intens frygt for sociale situationer, hvor man kan blive set, vurderet eller bedømt af andre. Det kan handle om at tale i forsamlinger, møde nye mennesker, spise foran andre eller blot at være i centrum for opmærksomhed. Kernen er frygten for at gøre noget pinligt eller blive opfattet negativt.

Social angst er mere end almindelig generthed. Hvor generthed er en mild ubehagsfølelse, der hurtigt aftager, er social angst en kraftig reaktion, der kan få mennesker til at undgå situationer og dermed begrænse deres liv. Den bygger på den samme angstrespons som anden angst, men er rettet mod det sociale.

Hvad sker der biologisk?

Når en socialt angstprovokerende situation nærmer sig, aktiverer amygdala kroppens alarmberedskab. Adrenalin frigives, og kroppen reagerer med hjertebanken, rødmen, sveden, rysten, kvalme eller en følelse af at gå i stå. Det ubehagelige er, at flere af disse symptomer — som rødmen og rysten — er synlige, hvilket kan øge frygten for at blive bedømt.

Sådan opstår en selvforstærkende sløjfe: frygten for symptomerne gør symptomerne værre. Mange begynder derfor at undgå sociale situationer, hvilket på kort sigt giver lettelse, men på længere sigt fastholder og forstærker angsten, fordi nervesystemet aldrig får erfaringen af, at situationen kan gå godt.

Social angst og nervesystemet

Social angst hænger sammen med et nervesystem, der er indstillet på at være ekstra vagtsomt i sociale sammenhænge. Ofte er der tidligere erfaringer — af afvisning, ydmygelse eller utryghed — der har lært nervesystemet, at det sociale kan være farligt. Reaktionen er dermed ikke en fejl, men en overbeskyttelse.

Vejen mod mere ro går gennem gradvist at give nervesystemet nye erfaringer af, at sociale situationer kan være trygge. Det handler ikke om at tvinge sig selv ud i det værste, men om i et roligt tempo at lade kroppen opdage, at den kan rumme kontakten. Trygge relationer og kropslig ro spiller her en stor rolle.

I den kropsterapeutiske praksis i København K møder vi mange, der har levet med social angst så længe, at de har indrettet livet efter den. Når kroppen får erfaringer af tryghed, opdager mange, at det sociale gradvist kan blive mindre skræmmende. Det sker ikke ved at presse, men ved at lade kroppen i sit eget tempo opdage, at kontakt kan være tryg. Skridt for skridt kan livet blive mindre styret af frygten for andres blik.

Relaterede begreber

• Angstrespons — den biologiske reaktion, social angst bygger på.
• Amygdala — hjernens alarmcentral, der er ekstra vagtsom i det sociale.
• Generaliseret angst — en bredere, ikke-social form for vedvarende angst.
• Angst og kroppen — de fysiske symptomer, social angst ofte fremkalder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er social angst?

Social angst er en intens, vedvarende frygt for sociale situationer, hvor man kan blive vurderet af andre. Kernen er frygten for at gøre noget pinligt eller blive opfattet negativt.

Er social angst det samme som generthed?

Nej. Generthed er en mild ubehagsfølelse, der hurtigt aftager. Social angst er en kraftig reaktion, der kan få mennesker til at undgå situationer og begrænse deres liv.

Hvad sker der i nervesystemet ved social angst?

Amygdala aktiverer alarmberedskabet, og adrenalin frigives. Kroppen reagerer med hjertebanken, rødmen, sveden og rysten — symptomer, der kan øge frygten for at blive bedømt.

Hvorfor forværres social angst ofte over tid?

Fordi undgåelse giver kortvarig lettelse, men fastholder angsten. Nervesystemet får aldrig erfaringen af, at situationen kan gå godt, og frygten består derfor.

Hvad hjælper ved social angst?

Gradvist at give nervesystemet nye erfaringer af, at sociale situationer kan være trygge — i et roligt tempo. Trygge relationer og kropslig ro understøtter processen.

Kan social angst blive bedre?

Ja. Når kroppen gentagne gange erfarer, at det sociale kan rummes, kan nervesystemets overdrevne beredskab gradvist aftage, og angsten kan blive mindre styrende.

Kroppen i sociale situationer: Hvorfor får man uro i kroppen? uddyber, hvordan nervesystemet reagerer på oplevet fare.