Bruksisme er ufrivillig sammenbidning eller skæren med tænderne, som ofte sker ubevidst, både om dagen og under søvn. Det optræder hyppigt sammen med stress og indre uro, hvor et aktiveret nervesystem holder kæbemusklerne spændt. Sammenhængen er almindelig og handler om, hvordan kroppen reagerer på pres.
Forklaring: hvad er bruksisme?
Bruksisme dækker over, at man bider hårdt sammen eller gnider tænderne mod hinanden uden at have besluttet det. Det kan ske i vågen tilstand, ofte i koncentration eller pres, og det kan ske under søvn, hvor man slet ikke mærker det. Kæbemusklerne arbejder dermed langt mere, end de er beregnet til.
Når kroppen er under pres, skifter nervesystemet til en mere alarmberedt tilstand, hvor muskler strammer op som forberedelse til handling. Kæben er et af de steder, hvor denne aktivering ofte sætter sig, og derfor kan stress vise sig som øget sammenbidning. Du kan læse mere om bruksisme og hvordan den udvikler sig over tid.
I hverdagen: hvordan viser det sig?
I hverdagen mærkes bruksisme ofte som en træt, øm eller stram kæbe, særligt om morgenen efter en urolig nat. Nogle får besked fra deres tandlæge om slid på tænderne, før de selv har bemærket noget. Andre opdager, at de bider sammen, netop i de perioder hvor presset er størst.
Sammenbidningen følger ofte stressniveauet, så den øges i travle eller bekymrede perioder og falder igen, når roen vender tilbage. Det hænger tæt sammen med, hvordan stress i kroppen sætter sig fysisk. I min kliniske erfaring fortæller mange, at kæben er det første sted, de spænder op, når livet bliver presset.
Tegn du måske genkender
- Stram eller øm kæbe om morgenen
- Sammenbidning i pressede perioder
- Slid på tænder bemærket af tandlæge
- Trætte tyggemuskler efter koncentration
- Knasen eller ubehag i kæbeleddet
Årsager: hvorfor sætter stress sig i kæben?
Når nervesystemet oplever pres, gør det kroppen klar til at reagere, og en del af den parathed lægger sig i muskulaturen. Kæben er stærk og let at spænde, og for mange bliver den et sted, hvor indre uro kommer til udtryk uden ord. Over tid kan mønstret blive en vane, så musklerne spænder, selv når det egentlige pres er aftaget.
Vejen til ro går derfor ikke kun gennem kæben, men gennem hele nervesystemet, der har brug for at opleve tryghed. At arbejde med hjælp til stress og at lægge mærke til kroppens signaler kan gøre det lettere for kæben at slippe. Når kroppen får ro, har sammenbidningen lettere ved at aftage af sig selv.
Hvordan kan kropsterapi hjælpe?
I kropsterapi ser vi kæben i sammenhæng med resten af kroppen og det nervesystem, der står bag spændingen. Vi arbejder roligt med både kæbemuskler og den generelle uro, så kroppen kan få en oplevelse af at falde til ro. Vi lover ingen bestemt løsning, men giver kroppen mulighed for at slippe noget af det, den holder fast i.
Gennem berøring, vejrtrækning og ro kan nervesystemet få signal om, at det er trygt at sænke beredskabet. For mange bliver det lettere at mærke, hvornår de begynder at bide sammen, og dermed tage hånd om det tidligere. Du er velkommen til at booke din første behandling, hvis du vil arbejde roligt med stress og kæbespændinger.
Ofte stillede spørgsmål
Kan stress give bruksisme?
Stress og indre uro hænger ofte sammen med øget sammenbidning, fordi et aktiveret nervesystem holder kæbemusklerne spændt. Mange oplever, at sammenbidningen følger deres stressniveau.
Sker bruksisme kun om natten?
Nej, bruksisme kan ske både i vågen tilstand og under søvn. Mange opdager først sammenbidningen via en øm kæbe om morgenen eller en bemærkning fra tandlægen.
Kan kropsterapi hjælpe ved stressrelateret sammenbidning?
Kropsterapi kan give kæben og nervesystemet mulighed for at falde til ro på en nænsom måde. Vi lover ingen bestemt effekt, men mange beskriver, at det bliver lettere at slippe spændingen, når roen vender tilbage.
Vil du arbejde med dit nervesystem?
Kropsterapi er en konkret vej til at støtte et nervesystem, der er kørt fast. Book din første behandling og mærk forskellen.
Denne side er alment oplysende og erstatter ikke lægefaglig vurdering eller behandling.
