At kroppen reagerer som dengang betyder, at nervesystemet genkalder en tidligere reaktion i en aktuel situation, der minder om det oprindelige. Kroppen reagerer hurtigere end tanken og kan sætte gang i et beredskab, før vi når at vurdere, om der reelt er fare. Det er en automatisk proces, ikke et bevidst valg.
Forklaring: Hvorfor genkalder kroppen gamle reaktioner?
Nervesystemet lærer af erfaring og husker, hvad der engang var forbundet med fare eller belastning. Denne læring sker for at beskytte os, så vi kan reagere hurtigt næste gang noget lignende sker. Når en lyd, en lugt, et toneleje eller en stemning minder om det oprindelige, kan kroppen sætte den gamle reaktion i gang.
Reaktionen udløses, før den tænkende del af hjernen når at vurdere situationen. Derfor kan kroppen reagere kraftigt, selv når man godt ved, at der ikke er fare nu. Dette hænger sammen med kroppens kropshukommelse, hvor erfaringer lagres som kropslige mønstre frem for som ord.
I hverdagen: Hvordan mærkes det?
I hverdagen kan det vise sig ved, at en helt almindelig situation pludselig udløser en stærk kropslig reaktion. Det kan være en bestemt tone i en stemme, et tæt rum eller en bestemt kropsholdning hos en anden, der får kroppen til at trække sig sammen eller gå i alarmberedskab.
Det forvirrende er ofte, at reaktionen virker ude af proportion med situationen. Man kan tænke, at det giver ingen mening, samtidig med at kroppen allerede har reageret. Reaktionen er en form for traumerespons, hvor nervesystemet beskytter på baggrund af gammel erfaring.
Tegn du måske genkender
- En lyd eller lugt udløser en pludselig kropslig reaktion
- Du reagerer kraftigere, end situationen lægger op til
- Kroppen trækker sig sammen før du når at tænke
- Bestemte stemmer eller stemninger sætter dig i alarm
- Du undrer dig bagefter over din egen reaktion
Årsager: Hvorfor sker det?
Reaktionerne opstår, fordi kroppen har lagret tidligere oplevelser som beskyttende mønstre. Når noget i nutiden ligner det oprindelige tilstrækkeligt, aktiveres mønstret igen. Det er ikke et tegn på, at man overreagerer, men på at nervesystemet gør sit arbejde med at beskytte ud fra det, det har lært.
Vejen mod ro handler om gradvist at hjælpe kroppen med at skelne mellem dengang og nu. Når nervesystemet får erfaringer med, at den nuværende situation er anderledes og tryg, kan reaktionen begynde at miste sin styrke. Dette er en del af selvregulering, hvor kroppen genvinder evnen til at falde til ro.
Hvordan kan kropsterapi hjælpe?
I kropsterapi arbejder vi roligt og opmærksomt med de reaktioner, der dukker op, uden at presse. Vi giver kroppen plads til langsomt at mærke forskellen mellem den oprindelige oplevelse og den aktuelle situation, så nervesystemet får mulighed for at lære, at det er trygt nu.
Der er ikke tale om at slette fortiden eller at love bestemte resultater. Det er en proces, hvor kroppen i sit eget tempo kan få lov at integrere gamle erfaringer, så de fylder mindre i nutiden. Mange oplever, at reaktionerne gradvist bliver mildere.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor reagerer jeg, selvom jeg ved, der ikke er fare?
Fordi kroppens beskyttelsessystem reagerer hurtigere end tanken. Nervesystemet genkender et mønster og sætter reaktionen i gang, før den tænkende del af hjernen når at vurdere situationen. Det er ikke noget, man styrer bevidst.
Betyder det, at jeg har et traume?
Ikke nødvendigvis. At kroppen genkalder gamle reaktioner er en almindelig måde, nervesystemet beskytter på, og det siger ikke i sig selv noget om en diagnose. Hvis reaktionerne fylder meget i hverdagen, kan det give mening at arbejde roligt med dem.
Kan reaktionerne ændre sig over tid?
Mange oplever, at reaktionerne kan blive mildere, når kroppen får nye erfaringer med tryghed. Det sker gradvist og i kroppens eget tempo, og der er ingen garanti for et bestemt forløb. Det handler om at give nervesystemet rum til at lære.
Vil du arbejde med dit nervesystem?
Kropsterapi er en konkret vej til at støtte et nervesystem, der er kørt fast. Book en intro-session og mærk forskellen.
Prøv selv
Orientér dig i rummet
Når kroppen reagerer som dengang, kan et roligt blik i nuet minde den om, at det er nu — ikke da.
- Lad blikket vandre langsomt rundt i rummet uden at haste.
- Læg mærke til fem ting, du kan se.
- Mærk kontakten mellem fødder og gulv.
- Ånd roligt ud, og lad blikket blive blødt.
Cirka 1 minut
Læg mærke til: Mange mærker skuldrene falde, når omgivelserne registreres som trygge.
Find et tegn på tryghed
Et tegn på tryghed bekræfter, at situationen er en anden.
- Find noget i rummet, der føles rart eller neutralt at hvile blikket på.
- Læg mærke til, at du trækker vejret.
- Mærk et sted, hvor kroppen er støttet — stolen, gulvet, sengen.
Cirka 1 minut
Læg mærke til: Tryghed mærkes ofte som en lille løsning i mave, bryst eller skuldre.
Tag det i dit eget tempo. Hvis tilstanden er vedvarende eller føles overvældende, har den ofte gavn af støtte fra en fagperson.
Denne side er alment oplysende og erstatter ikke lægefaglig vurdering eller behandling.
