Parasomnier er en samlebetegnelse for uønskede hændelser, bevægelser eller oplevelser, der opstår under søvn eller i overgangen mellem søvn og vågenhed.
Hvad betyder parasomni?
En parasomni er en søvnforstyrrelse, hvor kroppen gør noget uventet, mens man sover — uden at man er bevidst om det. Begrebet dækker over en bred gruppe fænomener som søvngængeri, natteskræk, mareridt, talen i søvne, tænderskæren og REM-adfærdsforstyrrelse, hvor man udlever sine drømme med bevægelser. Fælles for dem er, at hjernen befinder sig i en blandingstilstand mellem søvn og vågenhed, hvor dele af nervesystemet er aktive, mens andre stadig sover.
Parasomnier inddeles oftest efter, hvilket søvnstadie de opstår i. Nogle hører til den dybe del af søvncyklussen, mens andre — som mareridt og REM-adfærdsforstyrrelse — knytter sig til REM-søvnen, hvor drømmene er mest levende.
Hvordan hænger parasomni sammen med nervesystemet og kroppen?
Parasomnier opstår, fordi de mekanismer, der normalt holder søvn og vågenhed adskilt, ikke fungerer rent. Ved søvngængeri og natteskræk vågner kroppen delvist op fra dyb søvn: motorikken og det autonome beredskab tændes, men bevidstheden gør ikke. Derfor kan man gå rundt, tale eller virke skrækslagen uden bagefter at huske noget. En parasomni er altså ikke et udtryk for, at noget er psykisk galt, men for en ufuldstændig overgang i nervesystemet.
Stress spiller ofte en rolle. Et nervesystem, der er i vedvarende beredskab, sover mere uroligt og har sværere ved at gennemføre de rene skift mellem søvnstadier — noget der hænger tæt sammen med søvn og nervesystemet. Også feber, søvnmangel, alkohol og uregelmæssige søvntider kan udløse parasomnier, fordi de forstyrrer den naturlige rytme, som blandt andet melatonin er med til at styre.
Hvornår er parasomni relevant og ufarlig — og hvornår bør det udredes?
De fleste parasomnier er ufarlige og forbigående. Det gælder især hos børn, hvor søvngængeri og natteskræk er almindelige og som regel forsvinder af sig selv med alderen. Enkelte mareridt eller lidt talen i søvne i en travl eller stresset periode er sjældent noget at bekymre sig om.
Der er dog situationer, hvor en parasomni bør udredes lægeligt. Det gælder, hvis hændelserne er hyppige, voldsomme eller forbundet med risiko for skade — for eksempel hvis man forlader sengen eller udfører kraftige bevægelser under søvnen. REM-adfærdsforstyrrelse hos voksne, vejrtrækningspauser eller stærk dagtræthed bør altid vurderes af en læge eller et søvncenter. Dette er ikke en behandlingsanvisning, men en opfordring til at søge faglig vurdering, når søvnen påvirker hverdagen eller sikkerheden.
Relaterede begreber
- Søvn og nervesystem — forklarer, hvordan beredskab påvirker søvnens kvalitet.
- Søvncyklus — de stadier, parasomnierne opstår i overgangen mellem.
- REM-søvn — søvnstadiet, hvor mareridt og drømmeudlevning hører til.
- Melatonin — hormonet, der styrer søvnrytmen, parasomnier kan forstyrre.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en parasomni?
En parasomni er en uønsket hændelse under søvn — for eksempel søvngængeri, natteskræk, mareridt eller talen i søvne. Den opstår, når hjernen er i en blandingstilstand mellem søvn og vågenhed.
Er parasomnier farlige?
De fleste parasomnier er ufarlige og forbigående, især hos børn. De bør dog vurderes lægeligt, hvis de er hyppige, voldsomme eller indebærer risiko for skade.
Hvad er forskellen på mareridt og natteskræk?
Mareridt opstår i REM-søvnen og huskes ofte tydeligt. Natteskræk opstår i dyb søvn, hvor man virker skrækslagen, men sjældent vågner og næsten aldrig husker episoden bagefter.
Kan stress give parasomnier?
Ja. Et nervesystem i vedvarende beredskab sover mere uroligt og gennemfører sværere de rene skift mellem søvnstadier, hvilket kan gøre parasomnier mere hyppige.
Hvornår bør jeg søge læge for en parasomni?
Søg læge eller et søvncenter, hvis hændelserne er hyppige, voldsomme, forbundet med risiko for skade, eller hvis der er vejrtrækningspauser eller stærk dagtræthed.
Vokser børn fra parasomnier?
Som oftest ja. Søvngængeri og natteskræk er almindelige hos børn og forsvinder typisk af sig selv, efterhånden som nervesystemet modnes.
Læs videre: Hvordan føles et overbelastet nervesystem? og Udbrændthed og stress — hvad er forskellen? uddyber, hvordan beredskab påvirker søvn og krop.
Denne side er alment oplysende og erstatter ikke lægefaglig vurdering eller behandling.
