Stress påvirker søvnen, fordi et aktiveret nervesystem holder kroppen i et mildt alarmberedskab, der modarbejder den ro, søvn kræver. Stresshormoner og en forhøjet vagtsomhed gør det sværere at falde til ro om aftenen og at sove sammenhængende. Søvnen bliver ofte mere overfladisk og mindre genoprettende.
Hvad sker der mellem stress og søvn?
Søvn kræver, at kroppen skifter fra aktivitet til hvile. Det er en opgave for det parasympatiske nervesystem, som skal have overtaget, før vi kan falde i søvn. Når man er stresset, dominerer den modsatte tilstand stadig, og kroppen er fysiologisk indstillet på at være vågen og parat.
Stress holder niveauet af aktiverende signaler oppe, blandt andet via kortisol, som normalt skal være lavt om aftenen. Når balancen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem er forskubbet, får kroppen sværere ved at give slip og glide ind i dyb søvn.
Hvordan mærkes det om natten?
Mange genkender at ligge vågen med en krop, der føles urolig, mens tankerne kører i ring. Selvom man er træt, kan kroppen virke nærmest på vagt. Det kan tage lang tid at falde i søvn, eller man vågner igen i de tidlige morgentimer.
Søvnen kan også være sammenhængende på papiret, men stadig føles overfladisk og lidt urolig. Det skyldes ofte, at kroppen ikke når helt ned i ro. Sammenhængen mellem ro og hvile beskrives nærmere under søvn og nervesystem.
Tegn du måske genkender
- Svært ved at falde i søvn trods træthed
- Tankemylder og uro, lige når du lægger dig
- Opvågning i de tidlige morgentimer
- Søvnen føles overfladisk og ikke genoprettende
- En krop der virker på vagt, selv i sengen
Hvorfor opstår søvnbesværet?
Søvnbesvær ved stress opstår, fordi kroppen holder fast i et beredskab, der gav mening under akut fare, men ikke passer til søvn. Hos nogle stiger stresshormoner desuden om natten, hvilket beskrives under natlig kortisol-stigning. Det forstyrrer den naturlige nedtrapning, kroppen skal igennem.
Vejen mod bedre søvn går ofte gennem at hjælpe nervesystemet til ro før sengetid frem for at presse søvnen frem. Rolige aftenrutiner og et roligt åndedræt kan understøtte skiftet til hvile, som det beskrives under åndedræt som reguleringsværktøj.
Hvordan kan kropsterapi hjælpe?
I kropsterapi arbejder vi med at understøtte kroppens evne til at skifte fra aktivitet til ro. Gennem rolig berøring og opmærksomhed på vejrtrækning og kropslige signaler kan nervesystemet få lettere ved at falde til ro, hvilket for mange hænger sammen med søvnen.
Det er ikke en søvnbehandling og kan ikke love bedre nætter, men et rum, hvor kroppen får lejlighed til at finde mere ro. Mange oplever, at det er lettere at lande, når kroppen får hjælp til at slippe en del af spændingen. En intro-session kan være et roligt sted at begynde.
Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor er jeg træt, men kan ikke sove?
Det skyldes ofte, at kroppen er aktiveret, selvom du føler dig udmattet. Nervesystemet er i et beredskab, der modarbejder søvn, så trætheden og uroen kan eksistere samtidig. Det er en almindelig oplevelse ved stress.
Hjælper det at gå tidligere i seng, når jeg er stresset?
Ikke nødvendigvis, hvis kroppen stadig er i alarmberedskab. Det vigtigste er at hjælpe nervesystemet til ro før sengetid, så kroppen er klar til søvn. Rolige rutiner kan betyde mere end tidspunktet alene.
Kan dårlig søvn forværre stress?
Ja, det kan blive en cyklus, hvor stress forstyrrer søvnen, og manglende restitution gør kroppen mere sårbar over for stress. At støtte ro om aftenen kan hjælpe med at bløde mønsteret op over tid.
Vil du arbejde med dit nervesystem?
Kropsterapi er en konkret vej til at støtte et nervesystem, der er kørt fast. Book en intro-session og mærk forskellen.
Denne side er alment oplysende og erstatter ikke lægefaglig vurdering eller behandling.
