Viden

Melatonin

Melatonin – guld anatomisk illustration på mørkegrøn baggrund

Melatonin er det hormon, der signalerer til kroppen, at det er tid til at sove. Det produceres af pinealkirtlen.

Hvad er melatonin?

Melatonin er kroppens søvnhormon. Det dannes i pinealkirtlen, en lille kirtel dybt i hjernen, og frigives, når det bliver mørkt. Melatonin fortæller ikke kroppen, hvordan den skal sove, men hvornår — det er kroppens indre signal om, at natten er kommet, og at det er tid til at falde til ro.

Produktionen styres af lys og mørke og er en central del af kroppens døgnrytme. Når melatonin stiger om aftenen, forberedes kroppen på søvn, og det samspiller tæt med nervesystemets regulering af søvnen og med den samlede søvncyklus.

Hvad gør melatonin?

Melatonin sænker kroppens beredskab og bereder vejen for søvn. Niveauet begynder at stige et par timer før sengetid, topper midt om natten og falder igen mod morgenen, hvor lyset bremser produktionen. På den måde fungerer melatonin som kroppens indre ur, der holder døgnrytmen på sporet.

Melatonin arbejder i et fint samspil med stresshormonet kortisol, som følger den modsatte rytme: lavt om natten, højt om morgenen. Når dette samspil fungerer, glider man naturligt mellem vågenhed og hvile. Forstyrres balancen — for eksempel af stress eller skærmlys — bliver det sværere både at falde i søvn og at vågne udhvilet.

Hvad forstyrrer melatonin?

Den største forstyrrer er lys, særligt det blå lys fra skærme om aftenen. Det bremser melatoninproduktionen og narrer kroppen til at tro, at det stadig er dag. Også uregelmæssig døgnrytme, natarbejde, koffein sent på dagen og stress kan forstyrre den naturlige stigning.

Et aktiveret nervesystem spiller en stor rolle. Når kroppen er i beredskab, og kortisol er højt om aftenen, modarbejdes melatoninens virkning. Derfor handler god søvn ikke kun om melatonin i sig selv, men om at hjælpe nervesystemet til at falde til ro, så hormonet kan gøre sit arbejde. Det er ofte forklaringen bag søvnmangel ved stress.

Melatonin produceres naturligt, men den moderne hverdag arbejder ofte imod det. Kunstigt lys om aftenen, skærme tæt på sengetid og uregelmæssige rytmer sender blandede signaler til kroppens indre ur. Små justeringer — dæmpet lys de sidste timer før sengetid, faste sengetider og dagslys i øjnene om morgenen — kan hjælpe rytmen tilbage på sporet, fordi de taler det sprog, melatoninsystemet er indrettet til at forstå.

I den kropsterapeutiske praksis på Nørre Søgade 45 møder vi mange, der har prøvet alt udvendigt for at sove bedre, men hvis nervesystem stadig er i beredskab om aftenen. Når kroppen får hjælp til at lande, får melatoninens naturlige rytme bedre vilkår.

Relaterede begreber

  • Søvncyklus — det forløb af søvnfaser, melatonin er med til at indlede.
  • Søvn og nervesystem — hvordan nervesystemet og søvnhormonerne spiller sammen.
  • Kortisol — stresshormonet, der følger den modsatte døgnrytme.
  • REM-søvn — den drømmefase, god søvn skal nå ned i.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er melatonin?

Melatonin er kroppens søvnhormon, der dannes i pinealkirtlen og frigives, når det bliver mørkt. Det signalerer til kroppen, at det er tid til at falde til ro og sove.

Hvad forstyrrer melatoninproduktionen?

Lys — særligt blåt skærmlys om aftenen — er den største forstyrrer. Også uregelmæssig døgnrytme, natarbejde, koffein sent på dagen og stress kan bremse produktionen.

Kan man tage melatonin som tilskud?

Melatonin findes som tilskud og bruges nogle gange mod søvnbesvær og jetlag. Det kan hjælpe med timingen af søvnen, men løser ikke et nervesystem, der er i beredskab om aftenen.

Hvad gør melatonin i kroppen?

Melatonin sænker kroppens beredskab og forbereder den på søvn. Det fungerer som kroppens indre ur, der holder døgnrytmen på sporet i takt med lys og mørke.

Hvorfor sover man dårligt ved stress, selvom man er træt?

Ved stress er kortisol ofte højt om aftenen, hvilket modarbejder melatonin. Et nervesystem i beredskab har svært ved at falde til ro, uanset hvor træt man er.

Hvordan støtter man en sund melatoninrytme?

Mørke om aftenen, mindre skærmlys, en regelmæssig døgnrytme og et nervesystem i ro giver melatonin de bedste betingelser for at følge sin naturlige rytme.

Søvn og et belastet system: Hvordan føles et overbelastet nervesystem? ser på, hvorfor stress og dårlig søvn følges ad.

Denne side er alment oplysende og erstatter ikke lægefaglig vurdering eller behandling.

Scroll to Top