Let søvn er de overfladiske faser, hvor man let kan vækkes, mens dyb søvn er de tunge faser med langsom hjerneaktivitet og kraftig fysisk restitution. Begge er nødvendige, og de skifter i tilbagevendende cyklusser gennem natten.
Hvad er let og dyb søvn?
Søvnen er ikke en ensartet tilstand, men består af flere faser, der følger efter hinanden i cyklusser på omkring halvanden time. De lette faser udgør størstedelen af natten og fungerer som overgange ind og ud af dybere søvn. I let søvn falder kropstemperatur og puls, men man kan stadig vækkes forholdsvis nemt.
Den dybe søvn, også kaldet slow-wave-søvn, er præget af langsomme hjernebølger og er svær at vække fra. Det er især her, kroppen gennemfører fysisk genopbygning og restitution. Hvordan faserne hænger sammen over natten beskrives nærmere under søvnarkitektur, og den dybe fase uddybes under dyb søvn.
Hvordan mærkes faserne i hverdagen?
Man oplever ikke faserne direkte, men mærker resultatet om morgenen. Når der har været tilstrækkelig dyb søvn, føles kroppen typisk mere udhvilet og fysisk genopladet. Mangler den dybe søvn, kan man have sovet mange timer og alligevel vågne tung og uoplagt.
Den dybe søvn er størst i nattens første del, mens de lette faser og drømmesøvnen fylder mere mod morgenen. Derfor kan en afbrudt eller forkortet nat især ramme den restituerende dybe søvn. Drømmesøvnens rolle kan du læse mere om under REM-søvn.
Tegn du måske genkender
- Føler sig fysisk udhvilet efter nætter med god dyb søvn
- Vågner tung trods mange timers søvn ved for lidt dyb søvn
- Lettere at vække i nattens sidste timer
- Mere livlige drømme hen mod morgenen
- Behov for mere dyb søvn efter fysisk anstrengelse
Hvad påvirker fordelingen af let og dyb søvn?
Mængden af dyb søvn påvirkes blandt andet af alder, fysisk aktivitet og hvor længe man har været vågen. Et højt stressniveau, alkohol og uregelmæssig søvn kan reducere den dybe søvn og gøre natten mere overfladisk. Det opbyggede søvntryk i løbet af dagen spiller også ind, hvilket beskrives under adenosin (søvntryk).
Vejen mod mere restituerende søvn handler ofte om at give kroppen ro nok til at synke ned i de dybe faser. Et nervesystem i ro slipper lettere ned i slow-wave-søvn, mens et aktiveret beredskab kan holde søvnen overfladisk. Sammenhængen mellem hvile og genopladning beskrives under restitution og parasympatisk genopladning.
Hvordan kan kropsterapi hjælpe?
Kropsterapi arbejder ikke med søvnfaserne direkte, men kan understøtte den ro, der gør det lettere for kroppen at synke ned i dyb søvn. Når nervesystemet får erfaring med en parasympatisk tilstand gennem rolig berøring, kan overgangen til hvile blive mindre anstrengt. Det er en støtte til kroppens egen evne til at restituere.
Der gives ingen garanti for en bestemt mængde dyb søvn, men for nogle bliver kroppen over tid bedre til at slippe ned i hvile. Fokus er på at sænke aktivering frem for at fremtvinge søvn. Vil du prøve, kan du book intro-session.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget dyb søvn har man brug for?
Mængden varierer fra person til person og ændrer sig med alderen. Generelt fylder dyb søvn mest i nattens første timer, og behovet stiger efter fysisk anstrengelse.
Er let søvn dårlig søvn?
Nej, let søvn er en nødvendig del af søvnen og fungerer som bro mellem de øvrige faser. Problemet er ikke let søvn i sig selv, men hvis natten mangler tilstrækkelig dyb søvn.
Kan jeg styre, hvornår jeg får dyb søvn?
Man kan ikke bestemme faserne direkte, men kan understøtte dem med rolige rutiner og et lavere stressniveau. Den dybe søvn kommer typisk af sig selv, når kroppen får ro.
Vil du arbejde med dit nervesystem?
Kropsterapi er en konkret vej til at støtte et nervesystem, der er kørt fast. Book en intro-session og mærk forskellen.
Denne side er alment oplysende og erstatter ikke lægefaglig vurdering eller behandling.
