Hyperventilation

Hyperventilation er overhurtig eller for dyb vejrtrækning, der forstyrrer CO2-balancen og giver fysiske symptomer.

Hvad er hyperventilation?

Hyperventilation betyder, at man trækker vejret hurtigere eller dybere, end kroppen har brug for. Det kan ske pludseligt og tydeligt, men også snigende og næsten umærkeligt — som et let forhøjet, overfladisk åndedræt, der står på over længere tid. Mange er ikke selv klar over, at de hyperventilerer.

Det centrale ved hyperventilation er ikke iltmangel, men det modsatte: man kommer til at puste for meget kuldioxid (CO2) ud. Den forstyrrede CO2-balance er det, der giver de karakteristiske symptomer. Hyperventilation hænger tæt sammen med åndedrættets samspil med nervesystemet.

Hvad sker der i kroppen?

Når CO2-niveauet i blodet falder for meget, ændres blodets surhedsgrad, og blodkarrene trækker sig sammen. Det kan give svimmelhed, snurren eller prikken i fingre og omkring munden, trykken for brystet, hjertebanken, sløret syn og en følelse af uvirkelighed. Paradoksalt nok kan det også føles som åndenød — som om man ikke kan få luft nok, selvom man får for meget.

Symptomerne er ufarlige, men kan være skræmmende, netop fordi de føles dramatiske. Det er en del af, hvorfor hyperventilation ofte forstærker uro og angst. Kroppen reagerer, som om noget er galt, hvilket kan sætte gang i den fulde angstrespons. Det forklarer, hvorfor hyperventilation og angst så ofte optræder sammen — og hvorfor det at få styr på vejrtrækningen kan have så stor effekt på begge.

Angst og hyperventilation

Hyperventilation og angst forstærker ofte hinanden. Når adrenalin frigives ved uro, øges vejrtrækningen automatisk. Den hurtige vejrtrækning giver så symptomer, der tolkes som fare, hvilket øger angsten — og dermed vejrtrækningen yderligere. Sådan opstår den sløjfe, der er kernen i mange panikanfald.

Åndedrættet er heldigvis også vejen ud. Ved bevidst at trække vejret langsommere og lade udåndingen være lang kan CO2-balancen genoprettes, og det parasympatiske nervesystem aktiveres. At forstå, at symptomerne kommer fra vejrtrækningen og ikke fra fare, tager ofte noget af skrækken ud af dem.

Et godt redskab i selve øjeblikket er at forlænge udåndingen, så den bliver længere end indåndingen. Det modvirker den overdrevne udluftning af kuldioxid og sender samtidig signal om ro til nervesystemet. Nogle finder det også hjælpsomt at trække vejret gennem næsen og bevidst at sænke skuldrene. Pointen er ikke at trække vejret dybere, men langsommere og roligere.

I klinikken tæt ved Nørreport bruger vi ofte åndedrættet som et konkret redskab — netop fordi vejrtrækningen er en af de få indgange til nervesystemet, vi bevidst kan styre. For mange er det en lettelse at opdage, hvor hurtigt en rolig udånding kan ændre kroppens tilstand.

Relaterede begreber

• Åndedræt og nervesystem — sammenhængen mellem vejrtrækning og kroppens tilstand.
• Angstrespons — den reaktion, hyperventilation ofte er en del af.
• Panikangst — de akutte anfald, hvor hyperventilation typisk indgår.
• Diafragma — den åndedrætsmuskel, rolig vejrtrækning hviler på.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er hyperventilation?

Hyperventilation er overhurtig eller for dyb vejrtrækning, der får for meget kuldioxid ud af kroppen. Den forstyrrede CO2-balance giver svimmelhed, snurren og andre fysiske symptomer.

Hvad forårsager hyperventilation?

Den udløses ofte af uro, angst eller stress, hvor vejrtrækningen automatisk øges. Den kan også være et vedvarende, umærkeligt mønster med let forhøjet, overfladisk vejrtrækning.

Hvad hjælper mod hyperventilation?

Langsom vejrtrækning med forlænget udånding genopretter CO2-balancen og beroliger nervesystemet. At vide, at symptomerne kommer fra vejrtrækningen og ikke fra fare, hjælper også.

Er hyperventilation farligt?

Nej. Symptomerne kan være skræmmende, men er i sig selv ufarlige. Kroppen genopretter selv balancen, så snart vejrtrækningen falder til ro igen.

Hvorfor føles det som åndenød?

Paradoksalt nok giver for meget vejrtrækning en følelse af ikke at kunne få luft. Det skyldes den forstyrrede CO2-balance — ikke at man mangler ilt.

Kan man hyperventilere uden at vide det?

Ja. Mange har et vedvarende, let forhøjet åndedræt, de ikke bemærker. Det kan give kroniske symptomer som uro, svimmelhed og trætthed uden tydelig årsag.

Vejrtrækningen som indgang: Hvorfor får man uro i kroppen? forklarer, hvordan åndedræt og uro hænger sammen.