Forventningsangst er angst, der retter sig mod noget, der endnu ikke er sket. Den handler om frygten for en kommende situation og kan i nogle tilfælde være mere belastende end situationen selv. Den hænger sammen med, at nervesystemet aktiveres af forestillinger om fremtiden.
Hvad er forventningsangst?
Forventningsangst opstår, når tanken om en fremtidig situation udløser uro, anspændthed eller frygt. Det kan være alt fra en samtale eller et møde til en rejse eller en social begivenhed. Det er ikke selve hændelsen, men forestillingen om den, der sætter kroppen i beredskab.
Nervesystemet skelner ikke skarpt mellem en reel fare og en forestillet en, og derfor kan tanker om fremtiden aktivere kroppen, som om truslen var her nu. Denne mekanisme uddybes i Frygt vs angst, og forestillingernes rolle beskrives i Katastrofetanker.
Hvordan mærkes det i hverdagen?
Forventningsangst kan vise sig som en uro, der bygger sig op dage eller uger før noget skal ske. Tankerne kredser om, hvad der kan gå galt, og kroppen er anspændt, selvom situationen ligger ude i fremtiden. Søvn, appetit og koncentration kan blive påvirket i ventetiden.
For nogle fører forventningsangsten til, at man begynder at undgå eller udskyde det, der skaber uroen, hvilket på kort sigt letter, men på længere sigt kan fastholde angsten. Dette mønster beskrives nærmere i Undgåelsesadfærd.
Tegn du måske genkender
- Uro og bekymring dage eller uger før en begivenhed
- Tankerne kredser om, hvad der kan gå galt
- Anspændthed i kroppen i ventetiden
- Påvirket søvn, appetit eller koncentration
- Trang til at undgå eller udskyde det forestående
Hvorfor opstår det?
Forventningsangst opstår, fordi mennesket er i stand til at forestille sig fremtiden og forberede sig på den. Denne evne er i grunden nyttig, men kan blive belastende, når nervesystemet reagerer på forestillinger med samme alarm som på reel fare. Tidligere erfaringer kan farve, hvor stærkt kroppen reagerer.
Vejen til ro går ofte gennem at hjælpe kroppen med at skelne mellem nutid og fremtid, så nervesystemet ikke er i konstant beredskab for noget, der endnu ikke er sket. At blive fortrolig med kroppens reaktioner kan mindske uroen, og mere om dette findes i Selvregulering.
Hvordan kan kropsterapi hjælpe?
I kropsterapi arbejder vi roligt med at give nervesystemet erfaringer af ro her og nu, så det bliver lettere at vende tilbage til nutiden, når tankerne trækker mod fremtiden. Gennem kropslig opmærksomhed kan du mærke forskellen mellem en reel situation og en forestillet.
Arbejdet handler ikke om at fjerne bekymringer eller love et bestemt resultat, men om at understøtte en tryggere relation til egen krop. Når nervesystemet får flere erfaringer af ro, kan ventetiden før en begivenhed gradvist føles mindre belastende.
Ofte stillede spørgsmål
Er forventningsangst det samme som almindelig angst?
Forventningsangst er en form for angst, der specifikt retter sig mod noget, der endnu ikke er sket. Den deler mange træk med anden angst, men er kendetegnet ved, at det er forestillingen om fremtiden frem for nutiden, der udløser uroen.
Hvorfor er ventetiden ofte værre end selve situationen?
I ventetiden får tankerne frit løb til at forestille sig forskellige udfald, og kroppen holdes i beredskab. Når situationen så indtræffer, viser den sig ofte mere håndterbar end det, fantasien havde malet op.
Kan undgåelse gøre forventningsangsten værre?
At undgå det, der skaber uro, giver ofte lindring på kort sigt, men kan på længere sigt bekræfte nervesystemet i, at situationen var farlig. Dermed kan undgåelse utilsigtet fastholde angsten.
Vil du arbejde med dit nervesystem?
Kropsterapi er en konkret vej til at støtte et nervesystem, der er kørt fast. Book en intro-session og mærk forskellen.
