At være mest vågen om aftenen betyder, at energien og opmærksomheden stiger på et tidspunkt, hvor kroppen for de fleste begynder at gøre sig klar til søvn. Det kan skyldes en naturligt forskudt døgnrytme, men også et nervesystem, der først slipper dagens beredskab, når omgivelserne bliver rolige. Tilstanden er almindelig, men kan udfordre nattesøvnen.
Forklaring
Kroppens indre ur styrer, hvornår vi naturligt føler os vågne og søvnige. For nogle er dette ur forskudt, så vågenheden topper sent på aftenen – et mønster, der ofte kaldes at være B-menneske. Aftenen kan da føles som det mest klare og energifyldte tidspunkt på dagen.
For andre handler aftenvågenheden mindre om kronotype og mere om, at nervesystemet endelig får ro. Når dagens krav og indtryk falder bort, slipper en opsparet spænding, og kroppen vågner op i en slags forsinket frihedsfølelse. Det indre ur og cirkadisk rytme spiller her sammen med, hvor stort kroppens aktuelle søvnpres er.
I hverdagen
Typisk opleves det som, at man er sløv eller træt om dagen, men vågner op, når aftenen kommer. Mange får deres bedste idéer, mest lyst til at lave noget eller en trang til skærm og aktivitet, netop når de burde være på vej i seng.
Konsekvensen kan være, at sengetid skubbes, og at søvnen forkortes i forhold til, hvad kroppen har brug for. Den sene vågenhed kan dermed komme i konflikt med hverdagens krav om at stå tidligt op, og en aftenaktivering, der minder om overaktivt nervesystem, kan gøre det ekstra svært at lande, når man endelig lægger sig.
Tegn du måske genkender
- Du føler dig mest klar og energisk sent på aftenen
- Du er sløv eller træt i løbet af dagen
- Du udskyder sengetid, fordi aftenen føles produktiv
- Lysten til aktivitet eller skærm stiger ved sengetid
- Du har svært ved at falde i søvn, selvom du burde være træt
Årsager
Aftenvågenhed kan have flere baggrunde. En naturligt forskudt døgnrytme, kunstigt lys og skærme sent på dagen samt et nervesystem, der har holdt et højt beredskab gennem dagen, kan alle bidrage. For nogle er aftenen det første tidspunkt, hvor der er ro nok til at mærke sig selv, og derfor stiger den indre aktivitet.
Vejen mod en roligere aften handler ofte om at fordele ro og nedtrapning ud over dagen frem for at samle den til natten. Når selvregulering og kroppens evne til at slippe spænding styrkes, kan aftenen lettere blive en overgang til hvile frem for et nyt vågent højdepunkt.
Hvordan kan kropsterapi hjælpe?
I kropsterapi arbejder vi med at give kroppen erfaringer med at slippe ned i gear, så nedreguleringen ikke først skal ske sent om aftenen. Gennem rolig berøring og opmærksomhed på spændinger kan nervesystemet øve sig i at finde ro flere gange i løbet af dagen.
Jeg ændrer ikke din kronotype, og det er ikke et mål i sig selv. Men når kroppens samlede beredskab daler, ser jeg ofte, at aftenens vågenhed bliver mindre intens, og at overgangen til søvn føles mere naturlig.
Ofte stillede spørgsmål
Er det skadeligt at være vågen om aftenen?
Ikke i sig selv. At være B-menneske er en almindelig variation i døgnrytmen. Det bliver først et problem, hvis aftenvågenheden støder sammen med hverdagens krav, så du sover for lidt eller står tidligt op uudhvilet.
Kan jeg ændre, at jeg er mest vågen om aftenen?
Døgnrytmen kan til en vis grad påvirkes gennem lys, faste tider og afdæmpede aftener. Det er sjældent muligt at vende den helt om, men man kan ofte gøre overgangen til søvn lettere ved at sænke kroppens beredskab gennem dagen.
Hvorfor får jeg energi, lige når jeg skal sove?
For nogle stiger vågenheden naturligt sent på aftenen på grund af døgnrytmen. For andre slipper en opsparet spænding først, når dagens krav forsvinder, og kroppen oplever da en forsinket form for vågen energi netop ved sengetid.
Vil du arbejde med dit nervesystem?
Kropsterapi er en konkret vej til at støtte et nervesystem, der er kørt fast. Book din første behandling og mærk forskellen.
Denne side er alment oplysende og erstatter ikke lægefaglig vurdering eller behandling.
