Rastløshed ved undertrykte følelser er en kropslig uro, der opstår, når en følelse ikke får plads til at blive mærket eller udtrykt. Energien fra følelsen bliver i kroppen og kan vise sig som rastløshed, indre uro eller trang til konstant aktivitet. Det er en almindelig reaktion, ikke et tegn på, at noget er forkert ved dig.
Forklaring: hvad sker der i kroppen?
En følelse er ikke kun en oplevelse, men også en kropslig aktivering. Vrede, sorg, angst og glæde sætter alle gang i nervesystemet og gør kroppen klar til at handle eller udtrykke noget. Når følelsen ikke får lov at blive mærket eller udtrykt, forbliver denne aktivering i systemet uden at få et udløb.
Kroppen prøver så at finde andre veje for energien, og det kan opleves som rastløshed, uro eller en trang til hele tiden at være i gang. Dette hænger sammen med et overaktivt nervesystem, hvor kroppen bliver på vagt. For nogle minder det om den uro, der beskrives ved angst og uro.
I hverdagen: hvordan mærkes det?
Rastløshed ved undertrykte følelser viser sig ofte som en uro, der ikke har en tydelig årsag. Du kan have svært ved at sidde stille, falde til ro om aftenen eller mærke en indre rumlen, selv når der ikke er noget at gøre. Mange beskriver, at de fylder dagen med aktivitet, fordi roen føles ubehagelig.
Uroen kan også vise sig som irritabilitet, koncentrationsbesvær eller en fornemmelse af at være drevet fremad uden helt at vide hvorfor. Når der ikke er kontakt til den underliggende følelse, er det svært at gøre noget ved selve uroen. En tydeligere kontakt til følelser i kroppen kan derfor være en del af at forstå, hvad rastløsheden handler om.
Tegn du måske genkender
- Du har svært ved at sidde stille eller slappe af, selv uden grund
- Du fylder dagen med aktivitet for at undgå at mærke efter
- Du oplever en indre uro, der ikke kan placeres
- Du bliver let irritabel eller utålmodig
- Det er svært at falde til ro, særligt om aftenen
Årsager: hvorfor undertrykker vi følelser?
Følelser undertrykkes sjældent bevidst. Ofte har vi tidligt lært, at bestemte følelser ikke var velkomne, eller at det var sikrest at holde dem nede. Vrede, sorg eller behov kan være blevet mødt med afvisning, og kroppen har så lært en strategi, der dengang gav mening, men som senere kan koste i form af uro.
Vejen mod ro går sjældent gennem at presse uroen væk, men gennem at give følelserne lidt mere plads i et trygt tempo. Når nervesystemet får hjælp til at falde til ro, mindskes behovet for konstant aktivitet. Du kan læse mere om dette under regulering af nervesystemet og om, hvordan vrede i kroppen kan vise sig.
Hvordan kan kropsterapi hjælpe?
I kropsterapi arbejder vi roligt med at give plads til den energi, der ligger bag rastløsheden. Gennem opmærksomhed på kroppens signaler og et trygt tempo kan der gradvist blive mere kontakt til de følelser, der ligger under uroen. Formålet er ikke at fremtvinge følelser, men at lade kroppen finde et roligere leje.
Hvert forløb tilpasses dig, og der gives ingen løfter om bestemte resultater. Mange oplever over tid, at uroen bliver mere forståelig og lettere at være i. Vil du høre mere om, hvordan arbejdet foregår, kan du book din første behandling.
Ofte stillede spørgsmål
Betyder rastløshed altid, at jeg undertrykker følelser?
Nej. Rastløshed kan have mange årsager, blandt andet søvn, stress eller fysiske forhold. Undertrykte følelser er én mulig forklaring, men ikke den eneste, og det er værd at se på helheden.
Forsvinder uroen, hvis jeg bare giver følelserne plads?
Det kan ikke loves. For mange mindskes uroen, når der kommer mere kontakt til de underliggende følelser, men det sker i sit eget tempo og kan kræve tryghed og tid.
Er det farligt at mærke følelser, jeg har holdt nede?
Det er sjældent farligt, men det kan føles ubehageligt. Derfor er det vigtigt at gøre det i et trygt tempo, gerne sammen med en fagperson, så det ikke bliver overvældende.
Vil du arbejde med dit nervesystem?
Kropsterapi er en konkret vej til at støtte et nervesystem, der er kørt fast. Book en intro-session og mærk forskellen.
Prøv selv
Sæt kroppen i bevægelse
Rastløshed ved undertrykte følelser er energi, der vil ud — giv den blid bevægelse.
- Rejs dig, og gå roligt rundt i et minut.
- Rul skuldre og håndled undervejs.
- Mærk kroppen blive lidt lettere.
1 minut
Læg mærke til: Bevægelse behøver ikke være træning — små, hyppige skift tæller.
Mærk den vage fornemmelse
Mærk bagefter, hvilken følelse der lå under rastløsheden.
- Ret opmærksomheden indad mod bryst og mave.
- Læg mærke til en fornemmelse, der er der — også selv om den er vag.
- Bliv nysgerrigt ved den, og læg evt. et ord eller billede på.
1–2 minutter
Læg mærke til: Fornemmelsen bliver ofte tydeligere, når man giver den rolig opmærksomhed.
Denne side er alment oplysende og erstatter ikke lægefaglig vurdering eller behandling.
