Glemsomhed ved stress er en normal følge af, at nervesystemet under aktivering prioriterer årvågenhed frem for at lagre og genkalde detaljer. Det handler sjældent om hukommelsen i sig selv, men om de betingelser, stress skaber for hjernen. Tendensen aftager typisk, når roen vender tilbage.
Forklaring
At huske godt kræver, at hjernen kan tage information ind, fastholde den og senere hente den frem igen. Disse processer fungerer bedst, når nervesystemet er nogenlunde roligt. Under stress flyttes opmærksomheden mod det, der virker presserende, og der bliver mindre kapacitet til at indkode almindelige detaljer.
Når kroppen er i alarm, optager den indre uro en stor del af opmærksomheden, så ny information ikke lagres lige så grundigt. Det er en del af kroppens stressreaktivitet og hænger sammen med, hvordan kronisk stress belaster hjernen over tid.
I hverdagen
I hverdagen viser stressbetinget glemsomhed sig typisk som små svigt: man glemmer aftaler, hvor man lagde nøglerne, eller hvad man lige skulle. Man kan gå ind i et rum og have glemt sit ærinde, eller læse den samme sætning flere gange uden at den sætter sig.
Det kan opleves bekymrende og forstærke følelsen af ikke at slå til. Men ofte er det ikke hukommelsen, der svigter, men opmærksomheden, der er optaget af uro. Det hænger sammen med den generelle selvregulering og kroppens samlede belastningsniveau.
Tegn du måske genkender
- Glemmer aftaler eller beskeder
- Mister hverdagsting som nøgler og telefon
- Går ind i et rum og glemmer ærindet
- Læser eller hører noget uden at det sætter sig
- Svært ved at huske, hvad der lige blev sagt
Årsager
Den centrale årsag er, at stress får hjernen til at prioritere overvågning af mulige trusler frem for at lagre og organisere ny information. Når en stor del af opmærksomheden bindes i indre uro, bliver der mindre tilbage til de processer, der danner og henter erindringer. Ved længerevarende stress kan effekten blive mere mærkbar.
Vejen til bedre hukommelse går derfor ofte gennem at sænke den samlede belastning, så hjernen igen får ro til at huske. Det handler mindre om hukommelsestræning og mere om at hjælpe nervesystemet ned i gear. Læs mere i kortisol og regulering af nervesystemet.
Hvordan kan kropsterapi hjælpe?
I kropsterapi arbejder vi ikke med hukommelsen direkte, men med den kropslige uro, der ligger under den. Gennem rolig berøring og opmærksomhed på krop og åndedræt kan nervesystemet få hjælp til at slippe noget af beredskabet og finde mere ro.
Kropsterapi er ikke en behandling af hukommelsesproblemer og lover ikke skarpere hukommelse. Men når kroppen falder mere til ro, oplever mange, at koncentration og hukommelse i hverdagen bliver lettere. En intro-session kan være et roligt sted at begynde.
Ofte stillede spørgsmål
Er det normalt at blive glemsom af stress?
Ja. Glemsomhed er en almindelig følge af stress, fordi hjernen prioriterer årvågenhed frem for at lagre detaljer. Det aftager typisk, når belastningen falder.
Betyder glemsomhed at der er noget alvorligt galt?
Stressbetinget glemsomhed handler oftest om opmærksomhed under pres, ikke om varig svækkelse. Er du bekymret, eller varer det ved, bør du tale med din læge.
Kan jeg gøre noget for at huske bedre under stress?
Det hjælper ofte mere at sænke den samlede belastning end at træne hukommelsen. Når nervesystemet falder til ro, får hjernen bedre betingelser for at huske.
Vil du arbejde med dit nervesystem?
Kropsterapi er en konkret vej til at støtte et nervesystem, der er kørt fast. Book en intro-session og mærk forskellen.
Denne side er alment oplysende og erstatter ikke lægefaglig vurdering eller behandling.
