Arbejdsstress opstår, når kravene på arbejdspladsen overstiger personens ressourcer og kapacitet.
Hvad er arbejdsstress?
Arbejdsstress er den belastning, der opstår, når der over tid er ubalance mellem de krav, arbejdet stiller, og de ressourcer, man har til at møde dem. Det er ikke det samme som at have travlt en enkelt dag — travlhed er normalt og ofte sundt. Arbejdsstress handler om den vedvarende oplevelse af ikke at kunne slå til, hvor kroppen aldrig rigtig får lov at koble fra.
Når presset står på længe nok, glider arbejdsstress over i kronisk stress, hvor nervesystemet holdes i et vedvarende beredskab. Kroppen reagerer på et deadline-pres eller en konflikt på jobbet med den samme fysiologi, som den ville bruge på en reel fare — og det er denne stressrespons, der over tid slider.
Typiske årsager
Arbejdsstress har sjældent én årsag. Ofte er det summen af mange faktorer: for stor arbejdsmængde, uklare forventninger, manglende indflydelse på egen opgave, dårligt samarbejde, konstant tilgængelighed eller en følelse af ikke at få anerkendelse. Også den uskarpe grænse mellem arbejde og fritid, hvor mails og opgaver følger med hjem, spiller en stor rolle.
Det afgørende er forholdet mellem krav og ressourcer. Høje krav er ikke i sig selv et problem, hvis man har indflydelse, støtte og restitution nok til at møde dem. Det er, når kravene vedvarende overstiger det, man kan trække på, at stressaksen holdes aktiveret, og belastningen begynder at sætte sig i kroppen.
Kroppen under arbejdsstress
Arbejdsstress mærkes i hele kroppen. Kortisol og andre stresshormoner holdes forhøjede, og kroppen bliver i et lavt, vedvarende alarmberedskab. Det viser sig typisk som muskelspændinger i nakke og skuldre, hovedpine, forstyrret søvn, koncentrationsbesvær, irritabilitet og en følelse af aldrig rigtig at slappe af.
Hvis tilstanden får lov at fortsætte, kan den udvikle sig til stressudmattelse, hvor kroppen til sidst ikke kan opretholde beredskabet længere. Vejen tilbage handler ikke kun om at ændre på arbejdet, men også om at give nervesystemet reel mulighed for at falde til ro igen — at genoprette balancen mellem belastning og restitution.
På klinikken på Vendersgade 24, tæt ved Nørreport, ser vi ofte mennesker, hvis krop har båret arbejdspresset så længe, at den ikke længere kan slukke af sig selv. Her handler arbejdet om at hjælpe nervesystemet med at finde tilbage til ro — så kroppen igen kan skelne mellem arbejde og hvile. Ofte er det netop dén grænse, der er gået tabt undervejs, og som kroppen har brug for hjælp til at genfinde.
Relaterede begreber
- Kronisk stress — det, vedvarende arbejdsstress udvikler sig til.
- HPA-aksen — det stresssystem, der holdes aktiveret ved arbejdspres.
- Stressudmattelse — risikoen ved langvarig, uafsluttet arbejdsstress.
- Akut stress — den sunde, kortvarige stress, arbejdsstress er en vedvarende form for.
- Stress og alarmberedskab — det overordnede tema, arbejdsstress hører under.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er arbejdsstress?
Arbejdsstress er den belastning, der opstår, når arbejdets krav over tid overstiger ens ressourcer. Det er ikke almindelig travlhed, men en vedvarende ubalance, hvor kroppen aldrig kobler fra.
Hvad er årsagerne til arbejdsstress?
Ofte en kombination af stor arbejdsmængde, uklare forventninger, manglende indflydelse, dårligt samarbejde og konstant tilgængelighed. Det afgørende er forholdet mellem krav og ressourcer.
Hvad hjælper ved arbejdsstress?
Både ændringer i arbejdet og reel restitution er nødvendige. Nervesystemet skal have mulighed for at falde til ro, så balancen mellem belastning og hvile kan genoprettes.
Hvornår bliver arbejdsstress farlig?
Når den står på over længere tid uden restitution. Så kan den udvikle sig til kronisk stress og i sidste ende stressudmattelse, hvor kroppen ikke længere kan opretholde beredskabet.
Hvordan mærkes arbejdsstress i kroppen?
Typisk som muskelspændinger, hovedpine, forstyrret søvn, koncentrationsbesvær, irritabilitet og en følelse af aldrig rigtig at kunne slappe af, fordi kroppen er i vedvarende beredskab.
Kan man komme sig over arbejdsstress?
Ja. Når belastningen reduceres, og nervesystemet får ro, kan kroppen genoprette balancen. Jo tidligere man griber ind, jo lettere er vejen tilbage.
Hvornår er det for meget? Udbrændthed og stress — forskellen hjælper dig med at vurdere, hvor du befinder dig.
Beslægtede emner
Denne side er alment oplysende og erstatter ikke lægefaglig vurdering eller behandling.


