Angst og kroppen

Angst mærkes i kroppen som spændinger, hjertebanken, vejrtrækningsbesvær, svimmelhed og muskelspændinger.

Hvordan mærkes angst i kroppen?

Angst er ikke kun en følelse i hovedet — den er i høj grad en kropslig oplevelse. For mange er det netop de fysiske fornemmelser, der fylder mest: hjertet, der hamrer, brystet, der snører sig sammen, maven, der knytter sig. Ofte mærkes kroppens reaktioner, før man overhovedet når at tænke ordet angst.

Det skyldes, at angst aktiverer kroppens angstrespons — den samme fysiologi, der beskytter os i reel fare. Kroppen gør sig klar til at kæmpe eller flygte, og det mærkes konkret. At forstå de kropslige symptomer som beskyttelse frem for fare er ofte et vigtigt første skridt.

De mest almindelige symptomer

Angstens kropslige symptomer er mange og kan variere fra person til person. De mest almindelige er hjertebanken, åndenød eller en følelse af ikke at kunne få luft, trykken for brystet, svimmelhed, kvalme, sveden, rysten, muskelspændinger — særligt i nakke, kæbe og skuldre — og en urolig mave.

Fordi symptomerne er så håndgribelige, forveksler mange dem med fysisk sygdom. Det kan i sig selv øge angsten. Men reaktionerne er udtryk for et aktiveret nervesystem — ikke for, at noget er galt med kroppen. De vedvarende muskelspændinger er et godt eksempel: kroppen holder på spændingen, fordi den er i beredskab.

Hvad sker der?

Når angsten tændes, frigives adrenalin, pulsen stiger, og vejrtrækningen bliver hurtig og overfladisk. Den hurtige vejrtrækning kan tippe over i hyperventilation, som giver svimmelhed og snurren — symptomer, der let tolkes som endnu mere fare. Sådan kan en selvforstærkende sløjfe opstå.

Det gælder både ved vedvarende uro og ved de akutte anfald, man ser ved panikangst. Fælles er, at symptomerne er ubehagelige, men i sig selv ufarlige. Når kroppen lærer, at den er i sikkerhed, kan symptomerne aftage — fordi de hele tiden var nervesystemets svar på en oplevet, ikke en reel, fare.

For mange er det netop de kropslige symptomer, der fører til den første lægekonsultation — ofte med en bekymring for hjertet eller helbredet. Når undersøgelser ikke finder noget galt, kan det være både en lettelse og en ny kilde til forvirring. At forstå symptomerne som nervesystemets sprog frem for som sygdom er ofte det, der giver ro og en ny vej frem.

Hos Peter Goldek arbejder vi i klinikken i København K netop med den kropslige side af angst. For mange er det en lettelse at opdage, at de fysiske symptomer kan forstås og påvirkes — at kroppen ikke er fjenden, men budbringeren.

Relaterede begreber

• Angstrespons — den biologiske reaktion bag de kropslige symptomer.
• Stressrespons — den beslægtede reaktion, der bygger på samme fysiologi.
• Hyperventilation — den hurtige vejrtrækning, der ofte forstærker symptomerne.
• Panikangst — de akutte anfald, hvor de kropslige symptomer topper.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er de fysiske symptomer på angst?

De mest almindelige er hjertebanken, åndenød, trykken for brystet, svimmelhed, kvalme, sveden, rysten og muskelspændinger, særligt i nakke, kæbe og skuldre.

Hvad sker der i kroppen ved angst?

Adrenalin frigives, pulsen og vejrtrækningen stiger, og musklerne spændes. Kroppen gør sig klar til kamp eller flugt, selvom der ikke er nogen ydre fare.

Er de kropslige symptomer på angst farlige?

Nej. Symptomerne er meget ubehagelige, men i sig selv ufarlige. De er udtryk for et aktiveret nervesystem — ikke for, at noget er galt med kroppen.

Hvorfor føles angst så fysisk?

Fordi angst aktiverer den samme fysiologi, der beskytter os i fare. Kroppen mobiliserer til handling, og det mærkes konkret — ofte før man når at tænke over det.

Hvorfor sidder spændinger ofte i nakke og kæbe?

Ved beredskab spænder kroppen særligt i nakke, kæbe og skuldre. Holder beredskabet ved, bliver spændingerne vedvarende og kan mærkes længe efter, angsten er aftaget.

Kan man dæmpe de kropslige symptomer?

Ja. Rolig vejrtrækning og kropsligt arbejde, der giver nervesystemet erfaringer af tryghed, kan hjælpe kroppen ud af beredskab og dæmpe symptomerne over tid.

Når kroppen taler: Hvorfor får man uro i kroppen? uddyber, hvad de fysiske angstsymptomer fortæller.