Peter Goldek historie — fra virksomhedsejer til kropsterapeut
Peter Goldek historie er ikke en terapeuts standardbiografi. Inden jeg blev terapeut, drev jeg virksomhed med næsten 50 medarbejdere. På papiret gik det rigtig godt. Indeni var noget galt.
Opvækst på Fyn — som skilsmissebarn med forældre der ikke kunne samarbejde
Jeg er vokset op på Fyn. I en familie, der brød sammen. Med to forældre der elskede mig — men ikke kunne samarbejde om noget som helst.
Det er det, man kalder en høj-konflikt skilsmisse. Ikke nødvendigvis voldsomme scener eller åbenlyse kriser — men en konstant understrøm af spænding, uenighed og modstridende signaler. To voksne, der befandt sig i en evig krig de ikke kunne lægge fra sig, selv når det handlede om et barn.
Som barn i den situation lærer man hurtigt at aflæse stemninger. At mærke efter, hvad der er sikkert at sige, og hvad der ikke er. Man bliver god til at tilpasse sig — til at passe ind i det rum, man befinder sig i, og til at holde sig selv lidt tilbage for at holde freden.
Det er en overlevelsesmekanisme. En intelligent én af slagsen. Men den koster noget — og regningen kommer sjældent med det samme.
Jeg har ikke talt meget om dette offentligt. Det er ikke fordi det skammer mig — det er fordi det er mit. Men det hører med til Peter Goldek historien, fordi det formede noget grundlæggende i mig: en tidlig erfaring med, at kroppen og nervesystemet bærer det, sindet ikke må vise.
Man lærer at holde vejret. At ikke fylde for meget. At være stærk — ikke fordi man er det, men fordi det er det eneste, der føles muligt.
I dag forstår jeg, at mange af mine klienter bærer på en lignende erfaring. De kom ikke til den gennem en enkelt stor begivenhed. De kom til den gennem år af small tilpasning, small nedlukning, small frakobling fra sig selv. Det er det, der sætter sig i kroppen — og det er det, vi arbejder med i klinikken.
Fyn var mit udgangspunkt. Ikke idyllisk, men ægte. Og det ægte er det bedste sted at starte.
Peter Goldek historie — livet før kropsterapien
Jeg er født i 1976. Jeg er vokset op med at arbejde hårdt og stå på egne ben. Det lå i mig tidligt — et ønske om at bygge noget, at have ansvar, at levere.
I en årrække drev jeg REMA 1000-butik som selvstændig købmand. Det er ikke et lille projekt. Det er drift, økonomi, personale, kunder og leverandører — dag ud og dag ind. Jeg lærte, hvad det vil sige at have ansvar for andre menneskers arbejdsliv. Det betød meget for mig.
Siden gik det videre. Jeg opbyggede en virksomhed med omkring 50 medarbejdere. Vækst. Omsætning. Møder, beslutninger, struktur. Mennesker der stolede på mig.
Jeg var far til tvillinger — Anton og Emma. Hjemme ventede familie. Ude ventede virksomheden. Jeg prøvede at passe på begge dele.
Og på overfladen lykkedes det. Ingen ville have vidst, at noget var galt. Peter Goldek historie starter altså ikke i klinikken — den starter i en virksomhed, i en rutine, i et liv der på alle måder så rigtig ud.
Da kroppen talte første gang — forhøjet stofskifte i seks år
Inden virksomheden, inden stress-sammenbruddet og inden kropsterapien — var der kroppen. Og kroppen havde allerede begyndt at sende signaler.
Jeg var omkring 20 år, da jeg fik konstateret forhøjet stofskifte — hyperthyreose. Det er en tilstand, hvor skjoldbruskkirtlen overproducerer hormoner, og kroppen konstant kører på for høj puls. Hjertebanken. Sved. Indre uro. En motor der ikke kan slukke.
I seks år — fra jeg var ca. 20 til 26 — levede jeg med denne tilstand. Behandlingen virker, og sygdommen er overstået. Men oplevelsen bliver ikke glemt. Jeg lærte tidligt, at kroppen ikke er noget, man bare ignorerer. Den har en stemme. Og den bliver ved, indtil man lytter.
Det, jeg ikke vidste dengang, men som jeg forstår i dag, er at et overaktivt nervesystem og forhøjet stofskifte har meget tilfælles i den måde, de opleves i kroppen. Hjertebanken. Uro. Søvnbesvær. En fornemmelse af at være “on” hele tiden, uden at kunne finde ned.
Det er præcis de mønstre, jeg møder hos mange af mine klienter i dag. Og det er en af grundene til, at jeg ikke bare nikker teoretisk til det, de beskriver — jeg kender det fra min egen krop.
Stofskifteforløbet var på mange måder min første lektion i, at kroppen ikke bare er et redskab for sindet. Den er et selvstændigt system med egne behov, egne grænser og egne signaler. Den lektion har jeg taget med mig ind i alle de 8.000+ sessioner, jeg siden har gennemført.
Da kroppen sagde stop
Jeg kan ikke sætte en præcis dato på det. Det er sjældent sådan, det virker. Det er mere som en langsom akkumulering — et lag ovenpå et lag, indtil vægten til sidst er for stor.
Udmattelsen var der. En træthed, der ikke forsvandt med søvn. Jeg var til stede overalt — og alligevel ikke rigtig til stede nogen steder.
Jeg var god til at fungere. Det er mange af os. Vi leverer, vi møder op, vi passer det hele. Men indeni — der er noget, der holder igen. En distance til sig selv. En fornemmelse af at leve et stykke ved siden af det, man egentlig er.
Kroppen mærker det, inden tankerne indrømmer det. Spændinger der ikke slipper. En vejrtrækning der sidder højt. En krop der er konstant klar til noget, der aldrig rigtig sker.
Jeg kendte det. Jeg bare ikke vidste, hvad det hed endnu.
Jeg sad i bilen. Alene. Og tænkte — egentlig for første gang med fuld ærlighed: Peter, det her kan ikke fortsætte. Hvad vil du gøre?Peter Goldek — Kropsterapeut, Vendersgade 24, København K
Det spørgsmål kunne jeg ikke ignorere. Ikke fordi det var dramatisk — men fordi det var sandt. Og sandheden kræver et svar.
Det var ikke et sammenbrud. Det var klarhed. Og det var begyndelsen på en lang, nødvendig vending.
Peter Goldek historie — øjeblikket der ændrede alt
Vendepunktet kom ikke som en stor krise. Det kom som et stille, ærligt spørgsmål til mig selv.
Jeg sad alene i bilen. Ingen møder, ingen kunder, ingen medarbejdere. Bare mig og et øjeblik med pludselig klarhed: Det her kan ikke fortsætte. Hvad vil du gøre?
Det var ikke et spørgsmål om virksomheden. Det var et spørgsmål om mig. Om hvad jeg egentlig ville med mit liv. Om hvad der var meningen med det hele — udover at levere, præstere og holde alt kørende.
Jeg var god til at tage ansvar for andre. Det var sværere at tage ansvar for mig selv.
Det øjeblik var begyndelsen. Ikke slutningen på noget, men starten på noget andet. Noget, jeg ikke havde et navn på endnu — men som jeg mærkede var nødvendigt.
Mit første møde med kropsterapi
Jeg vidste ikke, hvad kropsterapi var. Det lyder mærkeligt at sige nu — men det er sandt.
Jeg kom ind ad døren som mange af mine klienter gør i dag: med en vag fornemmelse af, at noget ikke var, som det burde. Ikke en konkret diagnose. Bare en krop og et nervesystem, der bar på noget, som jeg ikke selv kunne sætte ord på.
Det, der skete i de første sessioner, overraskede mig. Ikke på en dramatisk måde — men stille og roligt. Spændinger, der sad fast og pludselig begyndte at slippe. En vejrtrækning, der langsomt åbnede sig. En fornemmelse af at komme lidt tættere på mig selv.
Jeg vidste ikke, at kroppen kunne gøre det. Jeg vidste ikke, at så meget af det, jeg bar på, levede der — i muskler, i vejrtrækning, i et nervesystem der aldrig rigtigt koblede af.
Kroppen husker det, vi ikke har fundet plads til at bearbejde. Det var den erkendelse, der ramte mig i løbet af de første sessioner. Ikke som en analyse — men som en direkte oplevelse.
Og det ændrede noget fundamentalt i min forståelse af, hvad et menneske er, og hvad det vil sige at have det godt.
Jeg var ikke færdig med virksomheden endnu. Men et frø var plantet. Og det frø handlede om kroppen, om nervesystemet og om noget, jeg ikke før havde haft ord for. Læs mere om, hvad kropsterapi og nervesystemet har med hinanden at gøre.
At starte forfra som voksen
At begynde på en uddannelse som voksen er noget særligt. Man er ikke blank. Man bærer på alt det, man har oplevet, lært og mistet.
Jeg var ikke 25 år, da jeg begyndte min uddannelse til Totum Kropsterapeut. Jeg var en mand med erfaring, med ansvar, med ar og med en ny retning, der ikke lod sig ignorere.
Det var ikke nemt at skifte kurs. Der er noget, der trækker i en, når man har defineret sig selv gennem en bestemt rolle i mange år. Hvem er jeg, når jeg ikke er virksomhedsejer? Hvad er mit bidrag, hvis det ikke handler om drift og vækst?
Svaret viste sig langsomt — i uddannelsesrummet, i supervisionen, i øvelsessessionerne med medstuderende. Jeg var god med mennesker. Jeg kunne mærke noget. Jeg havde noget at give — på en helt anden måde end jeg nogensinde havde forestillet mig.
Fra købmand til terapeut
Jeg underviste siden hen selv på Totum. Det var en periode, der befæstede noget i mig.
Forskellen på at lede en virksomhed og at arbejde som terapeut er enorm — og alligevel er den ikke det. I begge tilfælde handler det om mennesker. Om at skabe tryghed. Om at være præcis i sin kommunikation. Om at lytte aktivt — ikke til det, man forventer at høre, men til det, der faktisk er der.
Som løbet af mange års erfaring forstår jeg bedre og bedre, hvad der adskiller godt terapeutisk arbejde fra middelmådigt: det er ikke teknikker. Det er tilstedeværelse. Det er viljen til at mærke, hvad der faktisk sker — i kroppen foran dig, i kontakten, i rummet.
Siden 2015 har jeg haft over 8.000 sessioner. Hvert menneske er et nyt kapitel i min forståelse af, hvad det vil sige at bære på noget tungt — og hvad der skal til for at lette det.
Peter Goldek historie handler i sin kerne om netop dette: en mand der fandt sin retning ved at mærke sin krop — og som siden har hjulpet mere end 8.000 klienter med at gøre det samme.
Hvad 8.000 sessioner har lært mig
Otte tusinde sessioner er et stort tal. Men det er ikke tallene, der har lært mig mest — det er menneskene bag dem.
Kroppen lyver ikke
Det, kroppen fortæller, er altid sandt. Den kan godt forvrænge — den kan overreagere, den kan holde fast i noget gammelt — men den lyver ikke. Den gør altid det, den tror er nødvendigt for at overleve og beskytte. Når man forstår det, stopper man med at bekæmpe kroppens reaktioner og begynder at lytte til dem.
Stress er ikke svaghed — det er et belastet nervesystem
Jeg har mødt ingeniører, direktører, kunstnere, studerende og pensionister, der alle kom med den samme underliggende oplevelse: at de ikke kunne forstå, hvorfor de ikke bare kunne slappe af. De prøvede. Det virkede ikke. Det er fordi et overbelastet nervesystem ikke kan beslutte sig for ro. Det skal opleve det.
Varig forandring kræver tid og tillid
Ingen krop ændrer sig på én session. Mønstre, der har siddet fast i årevis, slipper langsomt. Det er ikke forkert — det er biologisk korrekt. Nervesystemet er konservativt af natur. Det tester, om det er sikkert at give slip. Og det kræver gentagne oplevelser af tryghed, inden det vil.
Det, vi bærer på, kan vi også sætte ned
Jeg har set mennesker komme ind, som om de bærer en rygsæk der er alt for tung. Og jeg har set dem gå ud med et lettere åndedræt, en friere holdning og et blik, der er lidt mere tilstede. Ikke fordi jeg fjernede noget — men fordi vi sammen skabte betingelserne for, at kroppen turde slippe det, den ikke længere behøvede at holde fast i.
Min forståelse af stress og nervesystemet
Stress forstår jeg ikke som en personlig svaghed. Jeg forstår det som et biologisk svar på for meget belastning over for lang tid.
Nervesystemet er designet til at reagere på fare — og til at komme tilbage til ro igen. Det er en elegant mekanisme. Men den er ikke designet til et moderne liv med konstante krav, skærme, deadlines, relationer og alt det, vi forsøger at håndtere parallelt.
Resultatet er, at mange mennesker lever i et nervesystem, der aldrig rigtigt slukker. Stressreaktionen kører i baggrunden — som et program, der aldrig lukkes ned. Og kroppen betaler prisen: spændinger, søvnproblemer, uro, koncentrationsbesvær, en generel følelse af at være på kanten.
Jeg ved, hvad det er. Jeg har mærket det i mig selv. Og jeg ved, hvad der hjælper — ikke fordi jeg har læst det, men fordi jeg har oplevet det og set det gentage sig i session efter session.
Det, der hjælper, er ikke at fortælle nervesystemet, at det skal slappe af. Det er at skabe betingelserne for, at det kan. Det sker gennem kroppen — gennem berøring, vejrtrækning, nærvær og en oplevelse af sikkerhed, der er mere end ord.
Min egen Peter Goldek historie med stress er også en del af det, jeg bringer med ind i klinikken. Ikke som projektion — men som en oprigtig forståelse for, hvad det vil sige at have prøvet det.
Når en klient sidder overfor mig og siger, at de ikke forstår, hvorfor de ikke bare kan slappe af, ved jeg præcis, hvad de mener. Ikke fra bøger. Fra min krop.
Læs mere om, hvad der sker i kroppen under stress: Kropsterapi og nervesystemet.
Anton og Emma — tre måneder på Rigshospitalet
Anton og Emma blev født tre måneder for tidligt. Det er en sætning, der ikke rigtig kan sige alt det, den rummer.
Vi tilbragte tre måneder på neonatalafdelingen på Rigshospitalet. Tre måneder i en boble adskilt fra omverdenen — med to børn, der kæmpede for at komme til verden på egne præmisser, og to forældre, der stod i noget, de aldrig havde forestillet sig.
Det er en intensitet, de fleste aldrig oplever. Man lever i et rum, hvor alt det normale er sat på pause. Kliniklugt. Maskiner. Sygeplejersker, der ved mere om dine børn end du selv gør. En glæde, der blander sig med en frygt, man ikke må sige for højt, fordi det måske gør det mere virkeligt.
Man holder vejret i tre måneder. Bogstaveligt talt.
Den slags sætter sig i kroppen. Ikke som et sår, der bløder — men som et aftryk. En beredskabstilstand, der ikke ved, at faren er ovre. Nervesystemet husker det, selvom sindet prøver at gå videre.
Sideløbende kørte virksomheden. Medarbejdere. Kunder. Beslutninger. Jeg var ikke til stede — og alligevel forventede verden, at jeg var. Det er den type belastning, der ikke ser ud af meget udefra, men som akkumulerer lag på lag.
Anton og Emma trives fantastisk i dag. Det er den vigtigste sætning i dette afsnit. Det kom godt. Men vejen derhen var lang — og den formede mig på måder, jeg stadig opdager.
Peter Goldek historien er også en fars historie. Om at stå i noget, der er større end én selv — og om at finde en vej igennem det med kroppen som guide.
De sidste 15 år — arbejdet med mig selv
Det, der adskilte mig fra mange terapeuter, er ikke kun uddannelsen. Det er de 15 år, jeg har brugt på at arbejde seriøst med mig selv — i alle mulige opstillinger.
Mandefællesskaber og mandegrupper. Meditation. Procesgrupper. Kropsterapi på egne mave. Supervision. Retreats. Samtaler med mennesker, der var villige til at gå dybt og holde hinanden på det.
Det er ikke noget, man gør én gang. Det er et vedvarende valg — igen og igen — om at vende sig mod det, der er svært, frem for at gå udenom det. Det kræver tid. Det kræver ydmyghed. Og det kræver, at man er villig til at finde sig selv i noget, der ikke altid ser pænt ud.
Mandefællesskaberne har haft en særlig plads i det arbejde. Der er noget ved at sidde i et rum med andre mænd, der er villige til at vise noget ægte, som ikke kan erstattes af individuelle forløb. Det kollektive vidne skaber noget. Det har jeg mærket på egen krop — og det er en del af grunden til, at jeg tidligere har faciliteret mandegrupper selv.
Meditation har lært mig at observere det, der sker i kroppen, uden straks at handle på det. At sidde med ubehag. At lade en reaktion passere uden at den styrer. Det lyder enkelt. Det er det ikke.
Procesgrupperne har lært mig, at det, vi bærer alene, vejer mest. At sige det højt — i et rum hvor det bliver mødt — ændrer noget ved det. Ikke fordi problemet forsvinder, men fordi man ikke er alene med det mere.
15 år er lang tid. Og alligevel er det ikke et afsluttet projekt. Jeg arbejder stadig med mig selv. Jeg vil sandsynligvis blive ved. Ikke fordi der er noget galt — men fordi det er det, der holder én i kontakt med sit eget liv.
Det er den baggrund, jeg bringer ind i klinikken. Ikke teori om personlig udvikling — men erfaring med, hvad det faktisk kræver.
Peter Goldek historie i dag — livet i København K
Jeg bor og arbejder i København. Klinikken er på Vendersgade 24 i Indre By, fem minutter fra Nørreport.
Jeg modtager i dag klienter fra hele København, Frederiksberg, Østerbro, Nørrebro, Amager og Nordsjælland i min klinik på Vendersgade 24.
Mit arbejdsliv er mit kald — ikke mit job. Der er en forskel. Jeg vågner ikke om morgenen og tænker på klienter som opgaver, der skal håndteres. Jeg tænker på mennesker, der kommer med noget ægte — og på det privilegium, det er at være til stede i det.
Yoga og åndedræt
Yoga er en del af min hverdag — ikke som præstation, men som en måde at være i min krop. Åndedrættet er et af de redskaber, jeg arbejder med i klinikken og med mig selv. Det er ikke tilfældigt. Det er biologisk: vejrtrækning er den hurtigste vej ind i nervesystemet.
Natur og bevægelse
Natur og fysisk bevægelse er vigtige for mig. Jeg har brug for at mærke min krop i rum — ikke kun i klinikken. Det holder mig jordforbundet og minder mig om, at krop og sind ikke er adskilte størrelser.
Personlig udvikling
Jeg holder ikke op med at lære. Supervision, efteruddannelse og løbende selvudvikling er en del af, hvad det vil sige at være terapeut med integritet. Jeg beder mine klienter om at arbejde med sig selv. Det mindste, jeg kan gøre, er at gøre det samme.
Mandegrupper siden 2015
Siden 2015 har jeg faciliteret mandegrupper. Det er et arbejde, der ligger mig nær — fordi mænd ofte har sværere ved at søge hjælp, og fordi den relationelle dynamik i en gruppe kan skabe noget, individuel terapi ikke altid kan. Det er et fællesskab om ærlighed.
Peter Goldek historie og min mission
Jeg arbejder for at hjælpe mennesker med at leve frit, stærkt og i kontakt med deres fulde potentiale.
Det er ikke et reklameslogan. Det er det, jeg faktisk tror på. At forandring er mulig. At et nervesystem, der har levet i alarmberedskab i årevis, kan lære et nyt mønster. At kroppen ikke er et problem, der skal løses — men en kilde til information og til heling, hvis vi giver den betingelserne.
Peter Goldek historien er ikke afsluttet. Og det er meningen. Jeg er ikke kommet frem til et punkt, hvorfra jeg ser ned og hjælper andre op. Jeg er selv undervejs. Det tror jeg er afgørende for en terapeuts integritet: at man ikke tror, man er færdig.
Det, jeg kan tilbyde, er ikke svar på alle spørgsmål. Det er nærvær, faglighed og et trygt rum — et sted, hvor din krop kan begynde at fortælle dig det, den har ventet på at blive hørt om. Peter Goldek historie er i den forstand ikke afsluttet i mig. Den fortsætter i hvert møde med et nyt menneske.
Det er nok. Det er faktisk meget.
Hvorfor jeg deler min historie
Jeg deler ikke Peter Goldek historie for at tale om mig selv. Jeg deler den, fordi mange af de mennesker, der kommer til mig, står i en situation, jeg selv har stået i.
De fungerer udadtil. De holder fast i det hele. Men indeni mærker de, at noget ikke længere hænger sammen. En krop, der er ved at miste kontakten. En energi, der er brugt op. En fornemmelse af, at det her ikke kan fortsætte — men ingen anelse om, hvad alternativet er.
Det er præcis det sted, jeg selv stod. Dengang i bilen. Dengang med ordene, der kom fra et sted, der vidste mere end jeg ville indrømme. Peter Goldek historie begyndte ikke med et bevidst valg — den begyndte med en krise.
Jeg deler min Peter Goldek historie, fordi transparens skaber tillid. Og fordi jeg tror på, at det gør en forskel at møde en terapeut, der ikke bare har læst om stress og sammenbrud — men som har mærket det i sin egen krop, og som har fundet vej igennem det.
Hvis Peter Goldek historien kan give ét menneske håb eller mod til at tage det første skridt, så har den gjort sit arbejde. Det er nok. Det er faktisk meget.
Peter Goldek historie — faglig baggrund og erfaring
En personlig rejse understøttet af solid faglig forankring.
Totum Kropsterapeut
Certificeret i Totum-metoden — kropsbaseret terapi med speciale i nervesystemsregulering og somatiske mønstre.
Certificeret Life Coach
Uddannet Life Coach fra ID Academy med speciale i personlig udvikling, livsmønstre og retning.
Speciale i chok og traumer
Specialist i behandling af chok, traumespor og belastning gemt i kroppen og nervesystemet. Triggerpunkt-akupunktør og massør.
Siden 2015 · 8.000+ sessioner
Over ni år med klinikdrift. Tidl. underviser på Totum. Mandegruppe-facilitator. Løbende supervision og efteruddannelse.
- • RAB-godkendt kropsterapeut
- • Certificeret Life Coach
- • Tidligere underviser hos Totum
- • 8.000+ sessioner siden 2015
Hvad siger andre om Peter Goldek historie og behandlingen?
Peter Goldek histoire er én ting — klienternes oplevelse er en anden. Læs hvad de, der har arbejdet med Peter, siger om behandlingen og om mødet med ham som terapeut.
“Jeg synes Peter er virkelig dygtig. Jeg har stor gavn af både samtale og kropsterapi.”
Mærk selv, hvad Peters tilgang kan gøre for dig
Du behøver ikke at have styr på noget. Du behøver bare at være klar til at møde dig selv med lidt mere ærlighed end i går. Det er et godt sted at starte.
Book en intro-session på Vendersgade 24 i København K
Peter Goldek historie — kort fortalt
For den nye besøgende: her er den korte version af Peter Goldek historien — og hvorfor Peter Goldek historie er relevant for dig, der overvejer kropsterapi.
Peter Goldek er født i 1976. Han var selvstændig REMA 1000-købmand og siden virksomhedsejer med omtrent 50 medarbejdere. I en periode, hvor alt fungerede på overfladen, oplevede han stigende udmattelse, frakobling og en indre uro, der ikke lod sig ignorere.
Et øjeblik alene i bilen — “Peter, det her kan ikke fortsætte” — markerede vendepunktet. Det førte til terapi, til en ny uddannelse og til en ny retning i livet.
Peter Goldek historien er i dag rodfæstet i Vendersgade 24, Indre By, København K. Her modtager han klienter med stress, uro, spændinger, angst og overbelastning — med ni års erfaring og mere end 8.000 sessioner bag sig. Hans certificeringer inkluderer Totum Kropsterapi, Life Coach fra ID Academy og speciale i chok og traumespor.
Peter Goldek historien er ikke noget, han fortæller for at imponere. Den er der, fordi den giver mening for den, der sidder overfor ham og kæmper med noget, han selv har kæmpet med. Det er det, erfaringsbaseret troværdighed ser ud som.
Mere om Peter og hans arbejde
Peter Goldek Kropsterapeut
Den kortere version: uddannelse, metode og hvad du kan forvente af en session.
Om terapeuten →Min tilgang
Hvad er principperne bag det, Peter gør — og hvad adskiller hans tilgang fra andre?
Min tilgang →Hvad er kropsterapi?
Hvad er Totum kropsterapi — og hvad sker der egentlig i kroppen og nervesystemet?
Hvad er kropsterapi? →