Stress fra arbejdslivet
Arbejdsrelateret stress — belastninger og relevante næste skridt
Arbejdsrelateret stress kan opleves, når krav, rammer og ressourcer i arbejdslivet ikke hænger sammen over tid. Her får du neutral orientering om oplevelser, arbejdsmiljø og relevante næste skridt.
Arbejdsrelateret stress — hvad er det?
Arbejdsrelateret stress kan hænge sammen med vedvarende krav, begrænset indflydelse eller utilstrækkelige ressourcer. Symptomer kan have flere årsager og bør vurderes i deres sammenhæng.
Kan påvirke hverdagen
Stress fra arbejdslivet kan påvirke trivsel, arbejdsevne og fravær
Stress fra arbejdet
Stress kan opleves både kropsligt og mentalt, men symptomerne fastslår ikke én årsag
Gradvis og usynlig udvikling
Belastning kan opleves gradvist og være svær at opdage tidligt
Hos KK – Kropsterapi København på Nørre Søgade 45 møder Peter Goldek klienter, der ønsker at undersøge kropslige oplevelser i forbindelse med et belastende arbejdsliv.
Arbejdsrelateret stress i fire perspektiver
- Belastning kan opleves som uro, træthed eller spænding
- Nakke, skuldre eller kæbe kan opleves spændte
- Søvn og oplevet restitution kan være påvirket
- Nogle beskriver et vedvarende beredskab eller svært ved at finde ro
- Nogle beskriver pludselig uro, træthed eller tilbagetrækning
- Små belastninger kan opleves stærkere i pressede perioder
- Koncentration, hukommelse eller beslutninger kan opleves sværere
- Indre kritiker og præstationspres forstærkes — du kan aldrig gøre nok
- Følelsesmæssig afstand til arbejdet kan være værd at tage alvorligt
- Spændinger i nakke, skuldre og kæbe kan optræde samtidig med arbejdspres
- Åndedrættet kan opleves anderledes i pressede situationer
- Mavesmerter, hovedpine og hjertebanken kan have flere årsager og bør vurderes ved bekymring
Hvad mærker du?
Tegn på arbejdsrelateret stress i kroppen
Arbejdsrelateret stress kan opleves både kropsligt, mentalt og i adfærd. Læs om almindeligt beskrevne stress-symptomer, men brug ikke listen som selvtest.
Fysisk mærker mange vedvarende spændinger i nakke og skuldre, hovedpine der vender tilbage, uro i maven, let hjertebanken og en kropp der aldrig rigtig slapper af — heller ikke efter weekenden. Søvnen er ofte fragmenteret: du falder nok i søvn, men vågner tidligt eller ligger og kører tankerne igennem.
Mentalt beskriver nogle vanskelighed ved at koble fra, en oplevelse af at være bagud eller afstand til kolleger og opgaver. Det er ikke en karakterfejl, men reaktionerne kan ikke alene forklares som nervesystemets forsvar.
Overgange før og efter arbejde kan være værd at lægge mærke til. Nogle oplever fortsatte tanker om opgaver, spændt kæbe eller urolig søvn efter arbejdsdagen. Oplevelserne kan have flere forklaringer og dokumenterer ikke en bestemt tilstand i nervesystemet eller hjernen.
Forløb ved arbejdsrelateret stress varierer. Nogle yder mere i en periode, mens andre tidligt mærker træthed, smerter eller uro. Symptomer må ikke forklares sikkert med kortisol, adrenalin eller immunforsvar på denne side. Søg hjælp, hvis belastningen påvirker din hverdag eller bekymrer dig.
Baggrund
Hvorfor opstår arbejdsrelateret stress?
Arbejdsrelateret stress kan hænge sammen med en ubalance mellem krav og ressourcer. Mange opgaver, uklare roller, begrænset indflydelse, relationer og arbejdskultur kan blandt andet spille ind. Arbejdsmiljøforhold skal håndteres de relevante steder.
Oplevet pres i et møde kan give kropslige reaktioner. Reaktionen er individuel, og denne side sidestiller ikke arbejdspres med konkret fare eller fastslår tab af en bestemt reguleringsevne. Læs mere om stress.
Personlige standarder og ansvarsfølelse kan indgå i oplevelsen, men arbejdsrelateret stress bør ikke placeres som den enkeltes ansvar. Arbejdets rammer, krav, indflydelse og støtte er centrale at undersøge.
Tætte deadlines og vedvarende tidspres kan opleves belastende. Nogle mærker efterhånden stærkere reaktioner på mindre krav. Det dokumenterer ikke, at amygdala fortolker krav som fare eller at nervesystemet er i permanent krisetilstand.
Indflydelse på egne opgaver, tempo og prioriteringer er et vigtigt arbejdsmiljøtema. Manglende kontrol bør drøftes med leder, arbejdsmiljørepræsentant, fagforening eller anden relevant part. Sundhed.dk har generel information om stress.
Behandlingstilgang
Sådan kan en kropsterapeutisk session foregå
Samtale om det, du oplever
Vi taler om, hvornår belastningen mærkes, og hvad du ønsker fokus på. Samtalen fastslår ikke, at en stressreaktion er fastlåst i nervesystemet.
Aftal et kropsligt fokus
Berøring, bevægelse og opmærksomhed på åndedrættet kan inddrages efter aftale. Der loves ikke aktivering af det parasympatiske nervesystem eller en bestemt nedregulering.
Tempo og grænser aftales
Du kan altid sige til eller fra. Enkle observationer eller øvelser kan aftales, hvis de føles relevante, uden løfte om at styrke en bestemt reguleringsevne.
Næste skridt aftales
Vi taler om, hvad du lagde mærke til, og om et næste skridt giver mening. Kropsterapi kan ikke kompensere for et skadeligt arbejdsmiljø eller love symptomfrihed.
I praksis
Hvad sker der i en behandling?
Hos Peter Goldek på Nørre Søgade 45, ved Søerne, København K arbejder vi med kropsterapi mod stress i sessioner af 75 minutter. Det giver tid til samtale og aftalt kropsligt arbejde samt en rolig afrunding.
En session begynder typisk med en samtale om tiden siden sidst. Derefter kan vi arbejde med spændinger, bevægelse og åndedræt inden for dine grænser. Vi slutter med at tale om oplevelsen og eventuelle næste skridt.
Et eventuelt stressforløb aftales individuelt. Der loves ikke bedring eller et bestemt resultat efter et bestemt antal sessioner.
Relateret viden
Gå dybere med stress
Stress symptomer
Overblik over almindeligt beskrevne fysiske og mentale stressymptomer uden selvdiagnose.
Læs om stress symptomer →Stressforløb
Læs om ramme, opbygning og hvad du kan forvente af et individuelt aftalt forløb.
Læs om stressforløb →Kropsterapi mod stress
Læs en neutral beskrivelse af den kropslige tilgang og dens faglige grænser.
Læs om kropsterapi mod stress →Din første behandling
Usikker på, om kropsterapi er det rigtige for dig? Din første behandling giver svar uden store forpligtelser.
Se den første behandling →Vigtigt: Kropsterapi diagnosticerer ikke og erstatter ikke læge, psykolog eller anden relevant behandling.
Spørgsmål og svar
Ofte stillede spørgsmål om arbejdsrelateret stress
Hvad er forskellen på stress og arbejdsrelateret stress?
Stress kan have flere sammenhænge. Arbejdsrelateret stress bruges, når forhold i arbejdslivet vurderes at spille en væsentlig rolle. En faglig vurdering kan hjælpe med årsager og relevant indsats.
Kan kropsterapi hjælpe, selvom jeg stadig er i det stressende job?
Kropsterapi kan efter aftale være et supplement, men fjerner ikke belastende arbejdsforhold og lover ikke øget kapacitet eller effekt efter få sessioner. Arbejdsmiljøproblemer skal håndteres de relevante steder.
Hvornår bør jeg søge hjælp for arbejdsrelateret stress?
Søg hjælp, hvis dårlig søvn, uro, spændinger eller vanskelighed ved at koble fra påvirker din hverdag eller bekymrer dig. Du behøver ikke vente på en bestemt tærskel, men der kan ikke loves hurtigere eller varigere resultater.
Hvor mange behandlinger har jeg brug for?
Det varierer. Et eventuelt stressforløb aftales individuelt efter den første session, og der loves ikke forandring efter et bestemt antal behandlinger.
Hvad er sammenhængen mellem arbejdsstress og kroppen?
Stress kan opleves både kropsligt og mentalt. Muskelspænding, åndedræt og søvn kan være påvirket, men symptomerne dokumenterer ikke bestemte ændringer i immunforsvar eller hormonbalance og kræver ikke én bestemt behandlingstilgang.
Klar til at begynde?
Kom i gang med din første behandling
Hvis du ønsker at undersøge din kropslige oplevelse af arbejdspres, kan du booke en første behandling og høre om sessionens ramme.
Peter Goldek — Nørre Søgade 45, ved Søerne, København K. Sessions af 75 minutter. Din første behandling til fast pris.
Måske relevant for dig
Relaterede emner
Overbelastet nervesystem
Begrebsorientering om overbelastning og relevante næste skridt.
Læs om overbelastet nervesystem →Langvarig stress
Når arbejdsstress varer ved — oplevelser og relevante steder at søge hjælp.
Læs om langvarig stress →Er du virksomhed eller leder? Se hvordan kropsterapi til virksomheder kan indgå som et supplement uden at erstatte arbejdsmiljøindsatser.
Belastning og hverdag
Når kroppen ikke falder ned efter arbejde
Arbejdsdagen kan være slut, selv om tempoet stadig kan mærkes.
En overgang, der kan tage tid
Nogle lægger mærke til, at de fortsat tænker på opgaver eller har svært ved at finde et roligere tempo efter arbejde. Oplevelsen varierer fra person til person og kan have flere forklaringer.
Læg mærke til din egen hverdag
Det kan være nyttigt blot at bemærke, hvornår overgangen er let, og hvornår arbejdet fylder videre. Det er en personlig observation og ikke en test eller en forklaring på årsagen.
Samtalen i klinikken
En session kan tage udgangspunkt i, hvad du selv oplever, hvilke situationer der fylder, og hvad du ønsker at undersøge. Der stilles ikke diagnose, og der loves ikke en bestemt effekt.
Kropsterapi diagnosticerer ikke og erstatter ikke læge, psykolog eller anden relevant behandling.
Belastning og hverdag
Når arbejdet kræver meget følelsesmæssigt
Omsorgsarbejde og kontakt med andre kan opleves meningsfuldt og samtidig krævende.
Krav kan opleves forskelligt
Kontakt med mennesker i svære situationer kan fylde forskelligt fra dag til dag. Der findes ikke ét kropsligt tegn, som alene forklarer belastningen.
Plads til at beskrive oplevelsen
Det kan være relevant at sætte ord på, hvilke situationer der bliver ved med at fylde, og hvad der gør en arbejdsdag mere eller mindre overskuelig. Det er refleksion, ikke diagnosticering.
Støtte på flere niveauer
Arbejdsvilkår og organisatoriske forhold skal håndteres de rette steder. Ved behov kan støtte fra leder, arbejdsmiljørepræsentant, læge, psykolog eller anden relevant fagperson være vigtig.
Kropsterapi diagnosticerer ikke og erstatter ikke læge, psykolog eller anden relevant behandling.
Belastning og hverdag
Selvstændig i en hverdag, hvor arbejdet sjældent stopper
Når arbejde og fritid glider sammen, kan det være svært at mærke en tydelig afslutning på dagen.
Arbejdet følger med
Som selvstændig kan ansvar, beslutninger og ufærdige opgaver fylde uden for normal arbejdstid. Det siger ikke i sig selv noget om en diagnose eller bestemt fysiologisk tilstand.
En enkel observation
Prøv at lægge mærke til, hvornår arbejdsdagen reelt slutter, og hvilke rammer der gør det lettere eller sværere at skifte aktivitet. Observationen er ikke en test og fastslår ikke årsagen til eventuelle gener.
Samtale uden effektløfte
I klinikken kan samtalen tage udgangspunkt i din konkrete hverdag og dine egne oplevelser. Kropsterapi erstatter ikke rådgivning om virksomhed, arbejdsmiljø eller relevant sundhedsfaglig behandling.
Kropsterapi diagnosticerer ikke og erstatter ikke læge, psykolog eller anden relevant behandling.
Tag næste skridt i roligt tempo
Læs om den første behandling, eller book når du er klar.


